Det er en meget politisk og teologisk tale. Jeg hæftede mig især ved to ting, der vidner om en særdeles reflekteret og livsvis præsident.
1) Obama talte om forældres kærlighed til børn og om den magtesløshed, der følger heraf. Vi som forældre kan ikke alene opfylde de ønsker vi har for vores børn. Vi er afhængige af hinanden, af familie, naboer, venner, lokalsamfund og samfundet i det hele taget. Fordi vi forældre hver dag må sende vore børn ud i en skrøbelig og ufuldkommen verden, er vi afhængige af, at andre mennesker er ansvarlige overfor vores børn. Derfor har vi ansvar for alle børn, sagde Obama, fordi vi må regne med, at andre også tager ansvar for vores.
Dette minder mig om en pointe hos den danske teolog og filosof Knud E. Løgstup, om at vi altid er udleveret til hinanden. Vi bærer altid noget af hinandens liv i vore hænder, siger Løgstup, og talte om hvordan vi har magt til at gøre livet større eller mindre i hinanden.
2) Obama talte også om meningen med livet og om vores jagt efter jordiske mål, hvadenten det er magt, rigdom, berømmelse eller det gode liv. Han talte om, at denne jagt ikke rigtig kan tilfredsstille os, og at vi alle på et eller andet tidspunkt komme til kort overfor de mål vi sætter os. Vi fejler, svigter og forspilder. Det eneste vi kan stole på, sagde Obama, er kærlighed. Kærlighed til vores børn og til hinanden. Det er kærligheden, der kan føre os ud af os selv og mod noget større i livet.
Dette er simpelthen grundaksiomet i det kristne projekt.
Jeg er glad for at Obama er præsident. Men han ville nu også egne sig ret godt som præst.
Se eller gense talen her i fuld længde:
