lørdag den 28. september 2013

Filosofisk livtag med den virkelige verden

Hør indslag om anvendt filosofi fra Aalborg Universitet:

"Mangler din arbejdsplads et forstyrrende element, der render rundt og observerer, stiller svære spørgsmål og gør opmærksom på, når ord og handling ikke hænger rigtig sammen? Ja, så kan løsningen være at hyre en filosof, der er uddannet fra Aalborg Universitets kandidatuddannelse i anvendt filosofi." 

Medvirkende: Lisa Rygaard Frost Kristensen ph.d.-studerende på Aalborg Universitet inden for anvendt filosofi.
P1 Morgen, lørdag den 28.sept. 2013

Motivation ifølge headhunteren:


Sakset fra Magasinet Lederne, nr.3. okt-nov. 2013.

Ledelsesprofessor Keith Grint gæster Implement i Hellerup den 9.okt.

Konsulentvirksomheden Implement inviterer til seminar om fremtidens offentlige ledelse og har i den anledning inviteret ledelsesprofessor Ketih Grint. Grint har efter min mening fat i den lange ende og insisterer på en mere dybdegående og kvalitativ refleksion over ledelsespraksiser. Jeg er sikker på at han bliver god at lytte til.

Se arrangementet her: implement.dk

fredag den 27. september 2013

Medarbejdere skal bokse med ekistensen

I dag bringer Kristeligt Dagblad et interview med mig i anledning af mit forestående phd-forsvar.
Eksistentiel selvledelse handler om robusthed, kreativitet, egenomsorg, et kritisk engagement, trivsel og produktivitet. Læs interviewet her.

torsdag den 26. september 2013

Så er phd-afhandlingen online

Min phd-afhandling 'Egentlig Selvledelse - En ledelsesfilosofisk afhandling om selvledelsens paradoksale dynamik og eksistentielle engagement' kan nu downloades her: link til CBS openarchive

Kort fortalt:

  1. Før krisen blev selvledelse forstået som selvstændighed
  2. Under krisen blev selvledelse forstået som strategisk selvdisciplin
  3. Nu har vi brug for en mere dynamisk og eksistentiel selvledelsesforståelse, der kan lykkes med at koble det frie og autentiske selv til forretningens værdiskabelsesprocesser.

tirsdag den 24. september 2013

Dansk selvledelseskompetence er ikke lige til at kopiere

Fejl, forsinkelser, mangel på kvalitet og fleksibilitet får mange virksomheder til at flytte produktion hjem til Danmark igen ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Metal.

Danske medarbejdere kan noget helt særligt ifølge Easyfoods direktør, Fleming Paasch og derfor flytter mange produktionsvirksomheder hjem til Danmark igen.

Læs mere her: www.dr.dk
Eller se rapporten her: danskmetal.dk

mandag den 23. september 2013

Inspiration til levende selvledelse

Se mine slides med inspiration til levende selvledelse - om det sunde og værdiskabende engagement.


Materialet er udviklet i anledning af mit phd-forsvar den 30. sept. kl 13-15 på CBS, Porcelænshaven 22, Frederiksberg. Lokale Rs20.

tirsdag den 17. september 2013

Iværksættere

"De bedste iværksættere er outsidere med en hård arbejdsdisciplin."

Uffe Elbæk

mandag den 16. september 2013

Nyhed: PhD-forsvar d.30 september

Mandag den 30. september forsvarer jeg min erhvervsPhD-afhandling 'Egentlig Selvledelse' om koceptualisering af selvledelse i den moderne erhvervsorganisation.

Forsvaret finder sted på CBS, Porcelænshaven 22, 2000 Frederiksberg i lokale Rs20 kl. 13:00 til 15:00. Derefter er der reception.

Alle interesserede er velkomne.

Læs mere her: http://www.cbs.dk/cbs-event-da/1834/phd-defence-tommy-kjaer-lassen
Afhandlingen kan downloades herfra:http://openarchive.cbs.dk/handle/10398/8753

fredag den 6. september 2013

Nu kommer dannelsen

"Samfundet har i mange år været præget af nyttetænkning, men nu bryder en eksistentiel dimension frem, mener Ulla Tofte, direktør for kulturfestivalen Golden Days, der fra i dag byder på over 200 arrangementer på Sjælland."


Læst i Kristeligt Dagblad i dag.

søndag den 1. september 2013

Kloge refleksioner om livet


Folkekirken har udgivet en skøn lille app med små refleksioner til det daglige liv. App'en hedder 'Dagens Ord' og jeg er særlig begejstret for Anna Helleberg Kluge's tanker, der både er skarpe og rummer en dyb livserkendelse. Anna Helleberg er sognepræst og tidligere eliteroer.

Jeg synes formidlingskonceptet er meget inspirerende og jeg tror at det lige præcis er sådanne små korte refleksioner, der kan være med til at genere det livsoverskud, livsengagement og livsfællesskab, som så let glider os af hænde i det moderne og produktive liv.
Jeg tror også at konceptet med fordel kan udfoldes på et alment og eksistentiel grundlag uden den særlige religiøse mytologi.