onsdag den 22. januar 2014

Du må forbi alle dine talenter og egenskaber hvis du vil finde dig selv

Jeg sidder og genlæser den danske præst, digter, forfatter og livsfilosof, Jakob Kundsens (1858-1917) korte essay om at være sig selv.

Et af Kundsens pointer er, at der bag kataloget af menneskelige egenskaber gemmer sig en menneskelig længsel "en Klage vi fornemmer i vort eget Indre" som "føles af os som vort Selv".

"Trods fornuftens Indvendlinger erfarer vi umiddelbart, at der er noget tilbage" (når vi med bevidstheden søger at udgranske os selv). Derfor må vi ind bag bevidstheden og betræde mystikkens vej i vor søgen efter Selvet.

Han sammenligner denne søgen med det at grave en brønd, og skriver meget smukt:
"Naar Brøndgraveren er kommet dybt nok ned, da kan han begynde at høre Lyden af Vand-Aaren, allerede inden de allersidste Lag er fjernet, og Kilden bryder igjennem. Saaledes mærker vi noget i vort eget Væsen, der bliver tyderligere og stærkere, jo mere vore Talenter taber i Værdi for os, jo flere af vore Egenskaber der visner i vore Øjne, noget, der øjensynlig ikke deler Kaar med, hvad vi ellers kjender hos os selv; thi naar alt det øvrige tager af, saa tager dette til. Der er en Længsel i vort Indre efter at blive befriet ved Hengivelse." (s.121)
Knudsen konkluderer at det er i denne hengivelse man finder sig selv. At være sig selv er simpelthen at give sig selv hen.

- En vigtig lektie, tænker jeg, i en tid hvor selvaktualiserings- og lifecoachinglitteraturen tegner en stor pil fra talenter, kompetencer og egenskaber og ind mod selvet. Knudsen (og andre med ham) synes at tegne pilen den anden vej.

Wivel, O. Jakob Knudsen, At være sig selv. Et udvalg ved Ole Wivel. Gyldendal 1965.

søndag den 12. januar 2014

Hvad vil det egentlig sige at arbejde?

Hvordan kan det være at vi oplever det at arbejde så forskelligt?

For nogle er det et nødvendigt onde, for andre er arbejde et ord der handler om udvikling og selvrealisering.

De fleste af os oplever nok at arbejdet svinger imellem begge ydrepunkter. Mandag morgener i januar kan det være svært at se den store meningsfortælling i arbejdet, omvendt har vi nok alle oplevet dage hvor arbejdsopgaverne på en meget livsbekræftende måde har smeltet sammen med vores personlige drivkrafter og indre motivation. Sådanne dage kan man bare blive ved og ved - og jo mere man slider i det og giver af sig selv, jo mere overskud får man.

Vi har forskellige erfaringer om arbejde fordi arbejde er mange forskellige ting. Den anerkendte filosof og politiske tænker Hannah Arendt har peget på tre meget forskellige dimensioner i det at arbejde: nemlig arbejde som slid, frembringelse og menneskelig interaktion ('labour, work & action', eller som det oversættes på danske: 'arbejde, frembringelse og handling').

Det er Arendts pointe at hver dimension tilbyder en særlig menneskelig tilfredsstillelse som de andre ikke kan leverer, og at alle tre dimensioner derfor må i spil for at sikre en sund og værdiskabende arbejdskultur.

Jeg har oversat en lille konsulentartikel om Hannah Arendts arbejdsbegreb og tilføjet nogle korte øvelser til grupper eller individuel refleksion. Det er tænkt som inspiration til en seminardag eller et afdelingsmøde, der går lidt dybere end de aktuelle driftsopgaver. Artiklen giver anledning til refleksion og en god snak om værdier, motivation, trivsel, engagement og produktivitet. Rigtig god arbejdslyst.

Download artikel her:
"Arbejde frembringelse og handling" Hannah Arendt's filosofi om arbejde. Workshopartikel til organisation og samarbejde 

Hannah Arendts hovedværk The Human Condition er oversart til dansk: Menneskets vilkår, Gyldendal, 2005.

søndag den 5. januar 2014

Hvordan genfinder man passionen og integriteten efter kriseårene?

I en tid med krise og usikkerhed er man ofte villig til i nogen grad at gå på kompromis med egne principper og grundfilosofier. Er man bange for at miste sit job vil man gøre - om ikke alt - så rigtig meget for at holde på det. Ens beslutningsmønster bliver domineret af kortsigtet og taktiske overvejelser - nogle gange på bekostning af indre værdier og grundholdninger.
For det fleste mennesker er dette en uholdbar situation. Men mange har oplevet at det simpelthen har været nødvendigt med en vis kynisme og distance i arbejdet for at kunne overleve i systemet.

I går fik jeg frokost med en god ven og mangeårig kender af ledelse og HR. Han fortalte om en snigende kynisme, et tungsind og en følelse af at være bundet på hænder og fødder, som har ledsaget mange gode mennesker i chef- og lederstillinger igennem kriseårerne. Han talte ligefrem om et humant mørke i mange organisationer, som har gjort at mange ikke har kunnet finde plads til passionen og den personlige integritet i jobbet.

Gode mennesker har i længden svært ved at leve med denne kyniske distance i jobbet. De har brug for at kunne integrere deres person og profession, integrere det at leve af  med det at leve for. De har brug for både at kunne sætte sig selv i spil og spil - især det sidste kræver et både trygt, humant og visionært arbejdsmiljø.

Måske bliver 2014 året, hvor vi for alvor vender krisen ryggen og igen kan tænke langsigtet og i udviklingsperspektiver. I så fald må vi også arbejde på at genfinde passionen og integriteten efter kriseårernes nedslidning af det menneskelige element.

Passionen kan være svær at genfinde når først den er blevet borte og integriteten er svær at opbygge når først den er blevet ødelagt. Alligevel er det aldrig for sent at genbegynde rejsen mod livets mere væsentlige livsanliggender: legen, glæden, håbet, kærligheden, det meningsfulde, det bæredygtige, det gode, det sande, det skønne m.v. Problemet er dog, at mens kynismen kommer snigende, kommer de væsentlige ting i livet ikke på samme måde af sig selv. Det, der bygger os op må vi derimod insistere på, opsøge, gøre krav på, slås for, investere i og skabe anledninger for.

Konkret er der flere ting man kan gøre for at genfinde passion og integritet:
  • reflektere over hvad god ledelse betyder for dig?
  • tænk på at passion er noget man må vente på. Egentlig er det ikke dig, der har din passion, men din passion, der har dig.
  • læg en ekstra dimension ind i dit beslutningssystem: tænk over om det du beslutter også er godt, sandt eller skønt i ubetingede kategorier?
  • sæt dig for mindst en gang om dagen at 'gå en ekstra mil' for det gode, det sande, det skønne.
  • de bekymrende tanker, der sniger ind på dig både når du går i seng om aftnen og som er det første du tænker på når du vågner, skal tages meget mere alvorligt. Til disse bekymringer er der som regel ingen lette genveje. En evt. forløsning kommer kun gennem en anstrengende indsats. Der er ganske vist mange ting man ikke selv kan gøre noget ved - men der er altid noget tilbage som man kan gøre. Det har Viktor Frankl lært os. Kunsten er at kende forskellen.
Stærke organisationer har brug for gode mennesker. Jeg tror, at det skal være mit eget nytårsforsæt for 2014 at arbejde videre med dette tema. - Skriv til mig, hvis du kan genkende dig selv i ovenstående beskrivelse. Jeg vil meget gerne høre mere om hvad du gør/har gjort for at holde passionen i live, fastholde integriteten i arbejdet og holde kynismen på afstand.

Med ønkser om et rigtig godt nyt år til alle...