Tillid og ledelse - et umage par!

Jeg har skrevet et kapitel til bogen 'Tillidsskabende ledelse i offentlige organisationer'. Kapitlet handler om et filosofisk perspektiv på tillidsskabende ledelse. Bogen er baseret på erfaringer med tillidsskabende ledelse i sundhedssektoren nærmere bestemt i Region Sjælland. Mit bidrag handler om en grundspænding, der synes indlejret i relationen mellem tillid og ledelse. Tillid kan ikke ledes eller implementeres på samme måde som f.eks. en strategi, en teknologi eller en politik kan ledes eller implementeres.

"Egentlig skal tillid slet ikke styres og kontrolleres, men i stedet slippes løs i en organisation. Tillid skal ikke mesters. Det er ikke en kompetence".

Tillid er et begreb fra livsverdenen, modsat ledelse, der hører hjemme i systemverdenen. Tillid er et formål i sig selv. Tillid er godt. Det handler om etik. Det regnes for en personlig dyd både at være tillidsfuld og at være tillidsværd.

"Tillid er en attitude. Det er en positiv forholden sig til uvisheden. En forventningsfuld investering i relationen. Det er et begreb, der indeholder en villighed til at risikere noget, og som fordrer, at man gør sig afhængig af den anden og endda sårbar".

Tillidsskabende ledelse er et stærkt alternativ til strategiske og rationelle ledelsesregimer som f.eks. New Public Management. Det er spændende at arbejde med tillidsskabende ledelse fordi en stærk tillidskultur vækker mennesket i lederen og medarbejderen. Mennesker med indlevelse, empati og gode værdier er fantastiske ressourcer til at løse problemerne i morgendagens samfund.

"Tillid kan ikke forlanges, men kun fortjenes. Opgaven for den tillidsskabende leder er ikke bare at implementere tillidsskabende ledelse, men at integrere tilliden i det personlige lederskab".

Læs hele kapitlet her: Tillidsskabende ledelse i et filosofisk perspektiv. Bogen udkommer på forlaget Mindspace d. 28 april 2017 af Carsten Hornstrup, Lotte Lykkegaard Laursen og Malene Laursen.

Har du nogensinde sovet i en 'prokrustesseng'​?

Hvad stiller vi op med virkeligheden når den er mere kompliceret og nuanceret end de modeller, kategorier og systemer vi opererer med. Græsk mytologi har denne løsning:

Prokrustes (Pro-krus-tes) var en kæmpe fra græsk mytologi. Han boede i en grotte på den hellige vej imellem Athen og Eleusis. Når vejfarende kom forbi blev de inviteret indenfor for at overnatte.

Prokrustes havde to senge, en kort og en lang. Kom en høj gæst forbi blev der reddet op i den korte seng. Om natten kom Prokrustes forbi med sin økse og huggede af benene indtil gæsten passede til sengen.

Kom en kort gæst forbi, blev der reddet op i den lange seng. Og om natten kom Prokruses og strakte gæsten ud så også han passede til sin seng.

Sådan kan det gå den der ikke passer ind i systemet.

Så pas på hvis du oplever at din virkelighed ikke passer ind i de kategorier og modeller du bliver præsenteret for. Det kan være at der er ved at blive redt op til dig i en prokrustesseng :)

Kierkegaard, Grundtvig og Løgstrup...

Kom til læserarrangement og få klassisk inspiration til livet. Den 22/6 kl. 16:30, Vimmelskaftet 47, Kbh. Pris kr. 75,- for ikkemedlemmer af Kristeligt Dagblads læserklub. Tilmelding nødvendigt her:  læserarrangementer.

Læs mere om tankerne bag på: livtag.dk

Nye artikler om eksistens og dannelse...

Så har jeg fået uploadet et par artikler om eksistens, dannelse, virksom teologi og klassisk livsnavigation på http://www.vitaactiva.dk/om-vita-activa/artikler.aspx Læs om:

--> dannelse som en opgave for den moderne erhvervsorganisation! Læs artiklen om organsiationens åndsliv anno 2020.

-->  'Åndens løsen er bedrifter' skrev Grundtvig. Læs om dynamikkerne mellem klassisk åndsliv og entreprenørskab i artiklen om virksomhedsteologi.

--> 1) til det væsentlige findes der ingen ligefremme veje. 2) der er styrke i sårbarhed. 3) for at være aktiv må man kunne være passiv. Læs om de tre klassiske livsprincipper i kronikken om klassisk livsnavigation.

Der mangler noget i vor tids kompetenceudvikling!

Jo mere organisationslogikken invaderer selvet, jo vanskeligere er det at udvikle et frit og sundt selv. Derfor må HR tænke i et armslængdeprincip imellem det forretningsmæssige og det menneskelige - imellem det strategiske og det eksistentielle.
Dette er et af pointerne i vores artikel om eksistens og dannelse i organisationer i HR-Chefen (no. 5 2015). Artiklen har jeg skrevet sammen med ledelsesfilosof Michael Højlund Larsen.

Bladet kan købes her: www.danskhr.dk

Virksomhedsteologi og moderne livsnavigation

I dag har Eskil S. Dickmeiss og jeg en kronik i Kristeligt Dagblad om et overset potentiale i det teologiske materiale. Det handler om virksomhedsteologi og moderne livsnavigation.

http://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/virksomhedsteologi-og-moderne-livsnavigation

Temanummer om virksomhedsteologi

Det nyeste nummer af Kritisk Forum for Praktisk Teologi handler om teologi på udebane - nærmere bestemt teologi i forhold til ledelse, organisation og udvikling. Jeg har haft fornøjelsen at være gæsteredaktør sammen med sognepræst Eskil S. Dickmeiss - og jeg har skrevet en af artiklerne. Tidsskriftet kan anskaffes hos rpc.dk

Her et kort uddrag, med min forståelse af begrebet:
"Virksomhedsteologien kan måske bedst forstås som et skabende misfit. Det er et asynkront begreb, der betegner en paradoksal forbindelse imellem det evige og det timelige, det profane og det sakrale, det transcendente og det immanente. Ånd og handling er på den ene side uadskillelige, men samtidig så væsensforskellige at de aldrig bare kan blive to fredsommelige sider af samme sag. De er to størrelser, der på én gang samvirker og modvirker hinanden, på én gang tiltrækker og frastøder hinanden. Her er ikke tale om en harmonisk yin og yang forbindelse, men en skrøbelig og flygtig eksistensbalance, der kun opretholdes gennem vilje, daglig anstrengelse og dannelsesindsigt.

Man kan sige at virksomhedsteologi er en tænkning, der tilbyder en erkendelsesmæssig sprække i den moderne organisations- og ledelseslogik. En sprække, hvor det strømmer med eksistentielle livsanliggender, som på forskellig vis forstyrrer og udfordrer de gængse antagelser, der knytter sig til et velordnet, kontrolleret og rationelt arbejdsliv (March). Vi har brug for sprækkerne, som Leonard Cohen synger, fordi det er i sprækkerne, at lyset kommer ind. Vi har med andre ord brug for at installere en grundlæggende dannelseskategori i det professionelle videnarbejde, der kan eksisterer side om side med de mere nødvendige og disciplinerede kompetencekategorier (Hansen, 2008)."

Tommy Kjær Lassen, Virksomhedsteologi, Kritisk Forum for Praktisk Teologi nr. 140, 2015 s.8

Slides om eksistens og arbejdsliv

Danmarks kirketjenerforening har uploaded mine slides fra foredragsworkshoppen om eksistens og arbejdsliv.

Klik på linket og læs mere....





http://www.youblisher.com/p/1148378-Eksistens-og-Arbejdsliv/

Eksistentiel lykke...

Der er forskel på lykke ifølge forfatter Bo Jacobsen. Jacobsen har skrevet en spændende bog om eksistentiel psykologi, hvor han bl.a. gennemgår det eksistentielle lykkebegreb. Eksistentiel lykke beskrives som en dybereliggende understrøm af lykkepotentiale, der ikke bare handler om at gå efter målene og realisere ens indre potentiale, men derimod om at kunne stå i det modsætningsfyldte, det paradoksale og det skrøbelige. Det handler om at kunne håndtere livets dilemmaer og kunne se livets modgange, det forgængelige og det meningsløse i øjnene - uden af den grund at lade sig anfægte. Kort sagt: en rigtig god bog om eksistens.

Nedenstående er sakset fra forlagets præsentation af bogen, der også rummer nolge videoklip med forfatteren:


Bogen gennemgår tre forskellige psykologiske teorier om, hvad menneskelig lykke vil sige.

Først gennemgås den opfattelse, at lykke er en velafgrænset psykobiologisk tilstand af tilfredshed og positive følelser, en tilstand, der kan måles ved enkle spørgeskemaspørgsmål og som i nogen grad menes at kunne fremmes ved bevidste handlinger.  Denne opfattelse findes indenfor den traditionelle psykologi, og den er de seneste år blevet mærkbart videreudviklet  inden for den  positive psykologi. Bogen anerkender det interessante ved denne udvikling, men formulerer også en række kritikpunkter af den pågældende opfattelse.

Dernæst gennemgås lykkebegrebet inden for den humanistiske psykologi, hvor lykke ses som den fulde selvaktualisering og realisering af de iboende muligheder og talenter, den enkelte har. Også her anerkender bogen den humanistiske psykologis interessante resultater, men formulerer en kritik af manglerne i denne opfattelse.

Endelig formuleres den eksistentielle teori om, hvad lykke er. Her lægges vægt på, at den enkelte ud over sine glædesoplevelser og kreative evneudfoldelser tillige udvikler en evne til at håndtere den modgang, som ingen af os undgår i løbet af livet.  Glæderne og modgangen må integreres i en afbalanceret livstilfredshed. Hermed kan findes vej til en mere langvarig og dybtgående lykketilstand, hvis dimensioner beskrives i bogen.

Bo Jacobsen, Livets dilemmaer. En bog om eksistentiel psykologi. Hans Reitzels Forlag (2009).

Blogger: "You're Not Paid to Think"

Louises blog hejser et vigtigt advarselsflag omkring et vilkår som gælder i al lønarbejde, nemlig at der ikke er et proportionelt forhold imellem kvalitativ refleksion og kvantitativ produktion. Sagt med andre ord er produktivitets grundvilkår stadig kvantitativ - også selvom vi moderne videnarbejdere ønsker at kunne sige at vi arbejder i et kvalitativt paradigme med høj balance, personlig udvikling mv.

Der er en uomgængelig grundkonflikt imellem det kvalitative og det kvantitative, som ikke bare opløses af at vi tilslutter os et affirmativt, positivt, udviklende og postmoderne arbejdsideal. Forholdet mellem kvalitet og kvantitet er ikke et friktionsfrit win-win paradigme. Vi kan ikke i samme bevægelse maksimere på begge, men må hver dag vælge. (Det er sjælden at den arbejdsopgave, man finder aller mest spændende også er den mest indbringende.)

Vi arbejder stadig for at leve, selv om vi i samme åndedrag lever for at arbejde. Det sidste kan ikke opløse det første, al den stund jeg stadig bliver sulten hver dag.

Når man som jeg arbejder med at udbrede betingelserne for den refleksive, kvalitative dimension i det senmoderne arbejdsliv, må man tage denne grundkonflikt alvorlig. Det har Hannah Arendt blandt andet gjort i hendes trefoldige arbejdsbegrebs definition (arbejde som: slid, fremstilling og interaktion). Arendts filosofiske projekt er at genforbinde menneskelig arbejde/handling (vita activa) med tænkning/fordybelse (vita contemplativa) - og det projekt kan kun lykkes, hvis man forstår og anerkender nødvendigheden af begge aspekter og deres indbyrdes forskellighed.

Ligesom arbejdslivet (kapitalen, markedet, kommercialiseringen) har en kvantitativ grundlogik, findes der også en kvalitativ dimension som følger sin helt egen indre logik. Og det er vigtigt at vi ikke definerer kvaliteten ud fra kvantitetens betingelser. Altså: vi skal ikke være kvalitetsbevidste fordi det er godt for salget, men fordi kvalitet er godt i sig selv. Kvalitet (og refleksion) er noget vi må insistere på. Det kommer nemlig ikke af sig selv. Det efterspørges ikke tilstrækkeligt af markedet -  og derfor heller ikke af chefen - alligvel kan vi ikke undvære det. Filosofisk set kan man sige, at det er igennem kvalitetsdimension at vi opdager at vi er mennesker, det er der vi opdager tilværelsens etiske, æstetiske og filosofiske/videnskabelige dimension (det gode, det skønne og det sande).

Konklusion: vi skal tænke når vi er på arbejde - ikke kun de tanker vi får løn for at tænke, men også de andre. Vi skal tænke fordi vi er mennesker. Fordi vi ikke kan lade være. Fordi det er i tænkningen at vi kan være sande, i tænkningen at vi kan lave skønne ting og i tænkningen at vi kan være gode. I det øjeblik vi reducerer tænkningen til et middel, et nyttemiddel, har vi taget det første skridt mod totalisering. Derfor er det paradoksalt nok - meget godt - at jeg ikke bliver betalt for at tænke, men for at handle.

Problemet med den ene kuffert på bagagebåndet! - Om dysfunktionelle performancemåling og incitamenttænkning

Har du også prøvet at vente længe ved bagagebåndet - og når så båndet endelig begynder at køre, er det kun én kuffert, der kommer ud!

En sådan oplevelse havde ledelsesprofessor og ekspert i organisationsmålinger Rob Austin en dag i Københavns Lufthavn. På informationstavlen stor der, at bagagen ville komme efter 15 minutter og da tiden var gået, kom der kun én kuffert.

I en artikel om organisationers dysfunktinelle måling- og kontrolkultur forklarer Austin at bagagebåndmedarbejderne sansynligvis bliver målt på, om de har den første kuffert klar efter et kvarter: "Da de så opdager, at de ikke kan nå det, griber en af dem en enkelt kuffert, løber tværs over pladsen og kaster den ind på transportbåndet, hvorefter den glider ind til os passagerer akkurat i tide, til at tidsfristen formelt er overholdt" fortsætter Austin.

Oplevelsen er et klokkeklart eksempel på performancemålingernes dysfunktionelle virkelighedsbillede. Endnu værre bliver det, når virksomheder udruller denne håbløse incitament- og målingskultur fra industrisamfundets samlebåndsproduktion på vidensamfundets værdiproduktion.

I stedet incitamentskemaer og præstationsmål foreslår Austin en ledelseskultur, der bygger på medarbejdernes naturlige engagement og dedikation i arbejdet. Læs artiklen og blive inspireret til en langt mere frugtbar ledelseskultur.

Fra værktøjsledelse til lederskab

En direktør fortalte mig at han engang havde deltaget i et åbent universitetskursus i faget europæisk idéhistorie - og så sagde han, at det var det bedste ledelseskursus han nogensinde havde deltaget i.

Når man når et vist niveau, handler ledelse ikke længere om værktøjer og ledelsesteknikker, men om at kende sig selv, reflektere over de store spørgsmål i tilværelsen og i det hele taget forstå hvad, det egentlig er, der driver mennesker og hvordan mennesker i gennem tiderne har forholdt sig til de samme og tilbagevendende livsspørgsmål.

Sammen med teolog og ledelsesrådgiver Martin Herbst indbyder jeg nu til et nyt netværk for reflekterende chefer og leder.

Se invitationen på denne Linked-In tråd og spred den gerne i dit netværk. Du kan også læse mere på HerbstogLassen.dk.

Første netværksarrangement finder sted mandag den 24.marts kl. 15-17 i Rundetårn, København. Tilmelding til frirum@herbstoglassen.dk

Du må forbi alle dine talenter og egenskaber hvis du vil finde dig selv

Jeg sidder og genlæser den danske præst, digter, forfatter og livsfilosof, Jakob Kundsens (1858-1917) korte essay om at være sig selv.

Et af Kundsens pointer er, at der bag kataloget af menneskelige egenskaber gemmer sig en menneskelig længsel "en Klage vi fornemmer i vort eget Indre" som "føles af os som vort Selv".

"Trods fornuftens Indvendlinger erfarer vi umiddelbart, at der er noget tilbage" (når vi med bevidstheden søger at udgranske os selv). Derfor må vi ind bag bevidstheden og betræde mystikkens vej i vor søgen efter Selvet.

Han sammenligner denne søgen med det at grave en brønd, og skriver meget smukt:

"Naar Brøndgraveren er kommet dybt nok ned, da kan han begynde at høre Lyden af Vand-Aaren, allerede inden de allersidste Lag er fjernet, og Kilden bryder igjennem. Saaledes mærker vi noget i vort eget Væsen, der bliver tyderligere og stærkere, jo mere vore Talenter taber i Værdi for os, jo flere af vore Egenskaber der visner i vore Øjne, noget, der øjensynlig ikke deler Kaar med, hvad vi ellers kjender hos os selv; thi naar alt det øvrige tager af, saa tager dette til. Der er en Længsel i vort Indre efter at blive befriet ved Hengivelse." (s.121)

Knudsen konkluderer at det er i denne hengivelse man finder sig selv. At være sig selv er simpelthen at give sig selv hen.

- En vigtig lektie, tænker jeg, i en tid hvor selvaktualiserings- og lifecoachinglitteraturen tegner en stor pil fra talenter, kompetencer og egenskaber og ind mod selvet. Knudsen (og andre med ham) synes at tegne pilen den anden vej.

Wivel, O. Jakob Knudsen, At være sig selv. Et udvalg ved Ole Wivel. Gyldendal 1965.

Hvad vil det egentlig sige at arbejde?

Hvordan kan det være at vi oplever det at arbejde så forskelligt?

For nogle er det et nødvendigt onde, for andre er arbejde et ord der handler om udvikling og selvrealisering.

De fleste af os oplever nok at arbejdet svinger imellem begge ydrepunkter. Mandag morgener i januar kan det være svært at se den store meningsfortælling i arbejdet, omvendt har vi nok alle oplevet dage hvor arbejdsopgaverne på en meget livsbekræftende måde har smeltet sammen med vores personlige drivkrafter og indre motivation. Sådanne dage kan man bare blive ved og ved - og jo mere man slider i det og giver af sig selv, jo mere overskud får man.

Vi har forskellige erfaringer om arbejde fordi arbejde er mange forskellige ting. Den anerkendte filosof og politiske tænker Hannah Arendt har peget på tre meget forskellige dimensioner i det at arbejde: nemlig arbejde som slid, frembringelse og menneskelig interaktion ('labour, work & action', eller som det oversættes på danske: 'arbejde, frembringelse og handling').

Det er Arendts pointe at hver dimension tilbyder en særlig menneskelig tilfredsstillelse som de andre ikke kan leverer, og at alle tre dimensioner derfor må i spil for at sikre en sund og værdiskabende arbejdskultur.

Jeg har oversat en lille konsulentartikel om Hannah Arendts arbejdsbegreb og tilføjet nogle korte øvelser til grupper eller individuel refleksion. Det er tænkt som inspiration til en seminardag eller et afdelingsmøde, der går lidt dybere end de aktuelle driftsopgaver. Artiklen giver anledning til refleksion og en god snak om værdier, motivation, trivsel, engagement og produktivitet. Rigtig god arbejdslyst.

Download artikel her:
"Arbejde frembringelse og handling" Hannah Arendt's filosofi om arbejde. Workshopartikel til organisation og samarbejde 

Hannah Arendts hovedværk The Human Condition er oversart til dansk: Menneskets vilkår, Gyldendal, 2005.

Hvordan genfinder man passionen og integriteten efter kriseårene?

I en tid med krise og usikkerhed er man ofte villig til i nogen grad at gå på kompromis med egne principper og grundfilosofier. Er man bange for at miste sit job vil man gøre - om ikke alt - så rigtig meget for at holde på det. Ens beslutningsmønster bliver domineret af kortsigtet og taktiske overvejelser - nogle gange på bekostning af indre værdier og grundholdninger.
For det fleste mennesker er dette en uholdbar situation. Men mange har oplevet at det simpelthen har været nødvendigt med en vis kynisme og distance i arbejdet for at kunne overleve i systemet.

I går fik jeg frokost med en god ven og mangeårig kender af ledelse og HR. Han fortalte om en snigende kynisme, et tungsind og en følelse af at være bundet på hænder og fødder, som har ledsaget mange gode mennesker i chef- og lederstillinger igennem kriseårerne. Han talte ligefrem om et humant mørke i mange organisationer, som har gjort at mange ikke har kunnet finde plads til passionen og den personlige integritet i jobbet.

Gode mennesker har i længden svært ved at leve med denne kyniske distance i jobbet. De har brug for at kunne integrere deres person og profession, integrere det at leve af  med det at leve for. De har brug for både at kunne sætte sig selv i spil og på spil - især det sidste kræver et både trygt, humant og visionært arbejdsmiljø.

Måske bliver 2014 året, hvor vi for alvor vender krisen ryggen og igen kan tænke langsigtet og i udviklingsperspektiver. I så fald må vi også arbejde på at genfinde passionen og integriteten efter kriseårernes nedslidning af det menneskelige element.

Passionen kan være svær at genfinde når først den er blevet borte og integriteten er svær at opbygge når først den er blevet ødelagt. Alligevel er det aldrig for sent at genbegynde rejsen mod livets mere væsentlige livsanliggender: legen, glæden, håbet, kærligheden, det meningsfulde, det bæredygtige, det gode, det sande, det skønne m.v. Problemet er dog, at mens kynismen kommer snigende, kommer de væsentlige ting i livet ikke på samme måde af sig selv. Det, der bygger os op må vi derimod insistere på, opsøge, gøre krav på, slås for, investere i og skabe anledninger for.

Konkret er der flere ting man kan gøre for at genfinde passion og integritet:

• reflektere over hvad god ledelse betyder for dig?
• tænk på at passion er noget man må vente på. Egentlig er det ikke dig, der har din passion, men din passion, der har dig.
• læg en ekstra dimension ind i dit beslutningssystem: tænk over om det du beslutter også er godt, sandt eller skønt i ubetingede kategorier?
• sæt dig for mindst en gang om dagen at 'gå en ekstra mil' for det gode, det sande, det skønne.
• de bekymrende tanker, der sniger ind på dig både når du går i seng om aftnen og som er det første du tænker på når du vågner, skal tages meget mere alvorligt. Til disse bekymringer er der som regel ingen lette genveje. En evt. forløsning kommer kun gennem en anstrengende indsats. Der er ganske vist mange ting man ikke selv kan gøre noget ved - men der er altid noget tilbage som man kan gøre. Det har Viktor Frankl lært os. Kunsten er at kende forskellen.

Stærke organisationer har brug for gode mennesker. Jeg tror, at det skal være mit eget nytårsforsæt for 2014 at arbejde videre med dette tema. - Skriv til mig, hvis du kan genkende dig selv i ovenstående beskrivelse. Jeg vil meget gerne høre mere om hvad du gør/har gjort for at holde passionen i live, fastholde integriteten i arbejdet og holde kynismen på afstand.

Med ønkser om et rigtig godt nyt år til alle...

"Vi tror vi kan arbejde os ud af krisen, og ser ikke, at vi dermed arbejder os dybere ind i den."

Se lige denne tankevækkende kommentar af Martin Herbst om manglen på den gode passivitet i det professionelle arbejdsliv:

"Den glemte passivitet. Moderne mennesker identificerer sig mere med Herkules end Moses", Martin Herbst, Kristeligt Dagblad, 11. dec. 2013.

Til syvende og sidst handler selvledelse om et personligt ansvar og et personligt engagement

Ingeniøren har skrevet to artikler om vores selvledelsesprojekt i DONG Energy.

Performancekultur hæmmer vækst

Det kræver mod at lade medarbejdere lede sig selv

En innovativ selvledelseskultur er vanskelig at lede og organisere fordi selvledelse er et paradoksalt og modsætningsfyldt begreb, der ud fra en systemisk tilgang aldrig rigtig går op. Egentlig selvledelse er mere et humanistiske begreb end et strategisk ledelsesbegreb.

Konkurrenceevne...

"Fordybelse er en forudsætning for, at virksomhederne får dygtige medarbejdere."

Lars B. Goldschmidt, Direktør Dansk Industri. Weekendavisen nr. 29, d.19. juli 2013, Samfund s. 5.

Hørt, Hørt!

Fin online-introduktion til Søren Kierkegaard

Danmarks Radio har i anledningen af 200-året for Søren Kierkegaards fødselsdag lavet en fin radiobog om geniets liv og tanker. Klik her og lyt et par kapitler igennem:

Kongevejen til det gode liv handler om andet og mere end selvdisciplin...

...se min opdateret foredragsprofil på Kristeligt Dagblads foredragsportal om tro, eksistens, etik, mening, kultur og meget mere:

Mine foredrag på Foredragslisten