Det gennemsnitlige menneske - ekstraordinære resultater skabes af ordinære mennekser

Jeg glæder mig meget til at læse Morten Albæks kommende bog: "Det gennemsnitlige menneske - om at lede sig selv og andre i en global verden".

Jeg tror det er en vigtig bog. Det forekommer mig, at der hersker en forløjethed i vores kultur, der grunder på en eskapistisk og overdreven optimistisk udviklingsantropologi.

Om bogen skriver han: ”Op igennem 1990’erne og 00’erne har vi skabt en kultur, der alene har opfordret mennesket til at definere sig selv ved sine ambitioner, drømme og fantasier. En kultur, der reproducerer folks manglende evne til nøgternt at vurdere egne evner ved at anspore dem til konsekvent at overvurdere dem.”

Hvis vi for alvor skal udvikle os, må udviklingen starte med en sand selverkendelse. Mennesket er, som Kierkegaard formulerer det, en syntese af nødvendighed og mulighed. Hvis vi kun fokuserer på mulighedsdimensionen ender vi i fantastens selvbedrag. Vi har brug for at kunne se det guddommelige i det almindelige menneskeliv og ikke som et fravær af det almindelige. Se, det er stort!

Gyldendal inviterer til fyraftensarrangement om bogen tirsdag den 4. juni 2013 fra 15.30-17.30.  Tilmelding til de hurtige her: Det gennemsnitlige menneske – om at lede sig selv og andre i en global verden.

Den stærkeste beruselse kommer indefra...

Der er noget berusende over den danske salmeskat. Især når den sætter sprog og billeder på ens indre eksistentielle erfaringer.

Jeg hørte forleden en genudsendelse af P1 programmet 'Filosoffen, forfatteren og fremtidskvinden' med de altid skarpe Ole Fogh Kirkeby, Kund Romer og Anne Skare Nielsen. Udsendelsen handlede om rus og beruselse og om det at være grebet af noget, der er større end en selv.

Værten Susanna Sommer læste bl.a. om en stærk oplevelse som forfatter og digter Dan Turèll havde som 10 årig under en morgensang i Vangede Skole med B. S. Ingemanns morgensalme 'Lysets engel går med glans':

"Da jeg hørte det første vers: ”Lysets engel går med glans” besvimede jeg, for første gang i mit liv. Jeg faldt sammen og blev båret ind i et klasseværelse, hvor jeg vågnede nogle minutter senere, stadig mumlende – sagde de – om Lysets engel. Dette billede var så stærkt og rent, at det kunne ramme selv en 10-årige gadedreng i hjertet eller livet, under en morgensang man, barn og barn imellem, ellers kun opfattede som en lejlighed til at parodiere og gøre nar. … Lysets Engel væltede mig – bogstaveligt. Lysets Engel gik gennem skolens mure og ud i Vangede. Verden var ikke mere den samme."

INGEMANN, BERNHARD SEVERIN: Lysets engel. Udvalgte digte ved Dan Turèll. København 1989.

Læs mere om Dan Turèll og Ingemann.

De middelmådige er mest tilfredse...

Jeg læste denne tankevækkende overskrift i det seneste nummer af DJØF-bladet. Overskriften stammer fra en undersøgelse som Leadership IQ har gennemført, der viste at top-performere generelt er mindre tilfredse med deres arbejde end 'middelmådige' performere.

Dette er tankevækkende fordi det må være en ambition for enhver ordentlig organisation at kombinere det ambitiøse arbejdsliv med det bæredygtige.

Et bæredygtigt arbejdsliv forudsætter et bæredygtigt liv. Og et bæredygtigt liv forudsætter en grad af diversitet. Ligesom investeringsrådgiveren ikke anbefaler at du investere hele din formue i aktier fra ét enkelt firma, således anbefaler 'meningsrådgiveren' at du heller ikke investere hele dit meningsbegreb i én relation eller i en rolle, som fx karriereren. Du er mere end din karrierer, og det er nok vigtigt at du spreder din meningsinvestering ud over flere forskellige livsroller.

Se notitsen fra DJØF-bladet her (nr.8 3.maj 2013 s.7):

Ledelse af selvledelse: Tag aldrig initiativet fra medarbejderen!

Jeg læste for nogle dage siden et interview med thrillerforfatter, bestseller og overlæge, dr.med. Steffan Jacobsen, der blandt harcelerede mod vor kulturs overfladiskhed og curlingkultur. Jeg faldt over dette citat som jeg tænker ikke bare er en eksistentiel sandhed (jf. det Kierkegaardske perspektiv om at man ikke kan ville for et andet menneske), men også en ledelsesmæssig og pædagogisk sandhed om at der i ledelse af selvledende må være et frirum til personlig fortolkning af opgaven: 

"Man bliver nød til selv at tage ansvar for at komme et bedre sted hen. Man må aldrig tillade, at andre tager initiativet fra en" Steffen Jacobsen. (WA 10 8.marts 2013. Bøger s.8-9).

Du kan ikke stræbe dig til sindsro...

I anledningen af den foranstående påskehøjtid fik jeg lov at levere en lille påskerefleksion til kunder og medarbejdere i Statens Kompetencecenter.

Jeg tog udgangspunkt i et Søren Kierkegaard citat: "Med det tilkomne beskæftiger den sig, som forventer noget" - og søgte at formulere et supplement til vor tids 'se ind i dig selv' mantra.

Det handler om at udvikle sig igennem modstand og modgang. Det handler om at være tilfreds med at være utilfreds.

Se klippet her:
(bær venligt over med mit knap så professionelle medietække. Jeg lover at arbejde videre med min fremtoning inden næste gange)



Link og omtale: Statens Center for Kompetenceudvikling

God påske.

På den anden side af selvskabelsen...

 

Kristeligt Dagblad markerer 200-året for Søren Kierkegaards fødselsdag med en række artikler om geniets tænkning og betydning. En af de bedre er et interview med sognepræst og kierkegaardkender Martin Herbst.

 

Martin fortæller om kampen mod den åndelige dovnskab og om Kierkegaards betydning for hans vej ud af Moonbevægelsen! "Kierkegaards begreb 'åndelig dovenskab' viste sig i, at jeg havde glemt det vigtigste i min kristne tradition og indlod mig på et vildt selvskabelsesprojekt" skriver sognepræsten.

 

I artiklen giver Martin en meget fin beskrivelse af 'åndelig dovnskab' og bringer til slut et længere kierkegaardcitat med en af de smukkeste beskrivelser af den kristelige kærlighed.

 

Læs artiklen her: Præst: Kierkegaard var afgørende for mit brud med Moon-bevægelsen 

 

Citat om åndelig dovnskab og rastløs foretagsomhed:

 

"På det aktive plan bevirker åndelig dovenskab, at man drukner livets store spørgsmål i rastløs foretagsomhed. Fordi åndelig dovenskab skjuler sig bag et bjerg af aktivitet, er den så svær at afsløre. Det er og bliver en opgave for den enkelte. I Kierkegaards sene og angiveligt mest reflekterede værk, Sygdommen til Døden, sætter han ligefrem den åndelige dovenskab på formel. Han beskriver den som en fortvivlelse, der har et dobbeltaspekt: For det første vil man ikke være sig selv. For det andet vil man være sig selv på en forskruet måde."

Pust. Det er hård kost. Men vi ved det jo godt, inderst inde...

Filosofien må op af lænestolen!

Lige siden demokratiet i det antikke Athen dømte filosofiens førstemand, Sokrates, til døden, har filosofien være fornærmet på den politiske magt.

Men denne fornærmethed går ikke længere. Filosofien må ud af elfenbenstårnet og påny genforbinde sig med praksis. Den må op af lænestolen, ud i virkeligheden (uden citationstegn) og blive snavset af den politiske, kommercielle og pragmatiske virkelighed. Filosofien må lære at begå sig torvet og gøre sig gældende på torvets præmisser, kun derved kan den gøre sin kritik, korrektiv og merværdi gældende.

Dette er budskabet fra den nytiltrådte professer i anvendt filosofi på Aalborg Universitet, Antje Gimmler. Hør interviewet med hende på P1 Eksistens 'Filosoffer, kom så ud og i gang' og læs om den praktiske filosofis fem aktuelle anvendelsesområder.

Jeg kan kun tilslutte mig Antje Gimmlers projekt. Det er som den gamle teolog Augustin skrev, ikke nok at kende målet, man må også kende vejen.

Bonuscitat: "Grå, kære ven, er al teori, grønt er livets gyldne træ." Goethe