I dag har Eskil S. Dickmeiss og jeg en kronik i Kristeligt Dagblad om et overset potentiale i det teologiske materiale. Det handler om virksomhedsteologi og moderne livsnavigation.
http://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/virksomhedsteologi-og-moderne-livsnavigation
tirsdag den 23. juni 2015
mandag den 22. juni 2015
Temanummer om virksomhedsteologi
Det nyeste nummer af Kritisk Forum for Praktisk Teologi handler om teologi på udebane - nærmere bestemt teologi i forhold til ledelse, organisation og udvikling. Jeg har haft fornøjelsen at være gæsteredaktør sammen med sognepræst Eskil S. Dickmeiss - og jeg har skrevet en af artiklerne. Tidsskriftet kan anskaffes hos rpc.dk
Her et kort uddrag, med min forståelse af begrebet:
"Virksomhedsteologien kan måske bedst forstås som et skabende misfit. Det er et asynkront begreb, der betegner en paradoksal forbindelse imellem det evige og det timelige, det profane og det sakrale, det transcendente og det immanente. Ånd og handling er på den ene side uadskillelige, men samtidig så væsensforskellige at de aldrig bare kan blive to fredsommelige sider af samme sag. De er to størrelser, der på én gang samvirker og modvirker hinanden, på én gang tiltrækker og frastøder hinanden. Her er ikke tale om en harmonisk yin og yang forbindelse, men en skrøbelig og flygtig eksistensbalance, der kun opretholdes gennem vilje, daglig anstrengelse og dannelsesindsigt.
Her et kort uddrag, med min forståelse af begrebet:
"Virksomhedsteologien kan måske bedst forstås som et skabende misfit. Det er et asynkront begreb, der betegner en paradoksal forbindelse imellem det evige og det timelige, det profane og det sakrale, det transcendente og det immanente. Ånd og handling er på den ene side uadskillelige, men samtidig så væsensforskellige at de aldrig bare kan blive to fredsommelige sider af samme sag. De er to størrelser, der på én gang samvirker og modvirker hinanden, på én gang tiltrækker og frastøder hinanden. Her er ikke tale om en harmonisk yin og yang forbindelse, men en skrøbelig og flygtig eksistensbalance, der kun opretholdes gennem vilje, daglig anstrengelse og dannelsesindsigt.
Man kan sige at virksomhedsteologi
er en tænkning, der tilbyder en erkendelsesmæssig sprække i den moderne
organisations- og ledelseslogik. En sprække, hvor det strømmer med
eksistentielle livsanliggender, som på forskellig vis forstyrrer og udfordrer
de gængse antagelser, der knytter sig til et velordnet, kontrolleret og
rationelt arbejdsliv (March). Vi har brug for sprækkerne, som Leonard Cohen
synger, fordi det er i sprækkerne, at lyset kommer ind. Vi har med andre ord
brug for at installere en grundlæggende dannelseskategori i det professionelle videnarbejde,
der kan eksisterer side om side med de mere nødvendige og disciplinerede kompetencekategorier
(Hansen, 2008)."
Tommy Kjær Lassen, Virksomhedsteologi, Kritisk Forum for Praktisk Teologi nr. 140, 2015 s.8
Etiketter:
eksistens,
filosofi,
ledelse,
organisation,
teologi,
Virksomhedsteologi
mandag den 1. juni 2015
Slides om eksistens og arbejdsliv
Danmarks kirketjenerforening har uploaded mine slides fra foredragsworkshoppen om eksistens og arbejdsliv.Klik på linket og læs mere....
http://www.youblisher.com/p/1148378-Eksistens-og-Arbejdsliv/
Etiketter:
arbejde,
arbejdsglæde,
eksistens,
Hannah Arendt,
Kierkegaard
tirsdag den 12. august 2014
Eksistentiel lykke...
Nedenstående er sakset fra forlagets præsentation af bogen, der også rummer nolge videoklip med forfatteren:

Bogen gennemgår tre forskellige psykologiske teorier om, hvad menneskelig lykke vil sige.
Først gennemgås den opfattelse, at lykke er en velafgrænset psykobiologisk tilstand af tilfredshed og positive følelser, en tilstand, der kan måles ved enkle spørgeskemaspørgsmål og som i nogen grad menes at kunne fremmes ved bevidste handlinger. Denne opfattelse findes indenfor den traditionelle psykologi, og den er de seneste år blevet mærkbart videreudviklet inden for den positive psykologi. Bogen anerkender det interessante ved denne udvikling, men formulerer også en række kritikpunkter af den pågældende opfattelse.
Dernæst gennemgås lykkebegrebet inden for den humanistiske psykologi, hvor lykke ses som den fulde selvaktualisering og realisering af de iboende muligheder og talenter, den enkelte har. Også her anerkender bogen den humanistiske psykologis interessante resultater, men formulerer en kritik af manglerne i denne opfattelse.
Endelig formuleres den eksistentielle teori om, hvad lykke er. Her lægges vægt på, at den enkelte ud over sine glædesoplevelser og kreative evneudfoldelser tillige udvikler en evne til at håndtere den modgang, som ingen af os undgår i løbet af livet. Glæderne og modgangen må integreres i en afbalanceret livstilfredshed. Hermed kan findes vej til en mere langvarig og dybtgående lykketilstand, hvis dimensioner beskrives i bogen.
søndag den 2. marts 2014
Blogger: "You're Not Paid to Think"
Louises blog hejser et vigtigt advarselsflag omkring et vilkår som gælder i al lønarbejde, nemlig at der ikke er et proportionelt forhold imellem kvalitativ refleksion og kvantitativ produktion. Sagt med andre ord er produktivitets grundvilkår stadig kvantitativ - også selvom vi moderne videnarbejdere ønsker at kunne sige at vi arbejder i et kvalitativt paradigme med høj balance, personlig udvikling mv.
Der er en uomgængelig grundkonflikt imellem det kvalitative og det kvantitative, som ikke bare opløses af at vi tilslutter os et affirmativt, positivt, udviklende og postmoderne arbejdsideal. Forholdet mellem kvalitet og kvantitet er ikke et friktionsfrit win-win paradigme. Vi kan ikke i samme bevægelse maksimere på begge, men må hver dag vælge. (Det er sjælden at den arbejdsopgave, man finder aller mest spændende også er den mest indbringende.)
Vi arbejder stadig for at leve, selv om vi i samme åndedrag lever for at arbejde. Det sidste kan ikke opløse det første, al den stund jeg stadig bliver sulten hver dag.
Når man som jeg arbejder med at udbrede betingelserne for den refleksive, kvalitative dimension i det senmoderne arbejdsliv, må man tage denne grundkonflikt alvorlig. Det har Hannah Arendt blandt andet gjort i hendes trefoldige arbejdsbegrebs definition (arbejde som: slid, fremstilling og interaktion). Arendts filosofiske projekt er at genforbinde menneskelig arbejde/handling (vita activa) med tænkning/fordybelse (vita contemplativa) - og det projekt kan kun lykkes, hvis man forstår og anerkender nødvendigheden af begge aspekter og deres indbyrdes forskellighed.
Ligesom arbejdslivet (kapitalen, markedet, kommercialiseringen) har en kvantitativ grundlogik, findes der også en kvalitativ dimension som følger sin helt egen indre logik. Og det er vigtigt at vi ikke definerer kvaliteten ud fra kvantitetens betingelser. Altså: vi skal ikke være kvalitetsbevidste fordi det er godt for salget, men fordi kvalitet er godt i sig selv. Kvalitet (og refleksion) er noget vi må insistere på. Det kommer nemlig ikke af sig selv. Det efterspørges ikke tilstrækkeligt af markedet - og derfor heller ikke af chefen - alligvel kan vi ikke undvære det. Filosofisk set kan man sige, at det er igennem kvalitetsdimension at vi opdager at vi er mennesker, det er der vi opdager tilværelsens etiske, æstetiske og filosofiske/videnskabelige dimension (det gode, det skønne og det sande).
Konklusion: vi skal tænke når vi er på arbejde - ikke kun de tanker vi får løn for at tænke, men også de andre. Vi skal tænke fordi vi er mennesker. Fordi vi ikke kan lade være. Fordi det er i tænkningen at vi kan være sande, i tænkningen at vi kan lave skønne ting og i tænkningen at vi kan være gode. I det øjeblik vi reducerer tænkningen til et middel, et nyttemiddel, har vi taget det første skridt mod totalisering. Derfor er det paradoksalt nok - meget godt - at jeg ikke bliver betalt for at tænke, men for at handle.
Der er en uomgængelig grundkonflikt imellem det kvalitative og det kvantitative, som ikke bare opløses af at vi tilslutter os et affirmativt, positivt, udviklende og postmoderne arbejdsideal. Forholdet mellem kvalitet og kvantitet er ikke et friktionsfrit win-win paradigme. Vi kan ikke i samme bevægelse maksimere på begge, men må hver dag vælge. (Det er sjælden at den arbejdsopgave, man finder aller mest spændende også er den mest indbringende.)
Vi arbejder stadig for at leve, selv om vi i samme åndedrag lever for at arbejde. Det sidste kan ikke opløse det første, al den stund jeg stadig bliver sulten hver dag.
Når man som jeg arbejder med at udbrede betingelserne for den refleksive, kvalitative dimension i det senmoderne arbejdsliv, må man tage denne grundkonflikt alvorlig. Det har Hannah Arendt blandt andet gjort i hendes trefoldige arbejdsbegrebs definition (arbejde som: slid, fremstilling og interaktion). Arendts filosofiske projekt er at genforbinde menneskelig arbejde/handling (vita activa) med tænkning/fordybelse (vita contemplativa) - og det projekt kan kun lykkes, hvis man forstår og anerkender nødvendigheden af begge aspekter og deres indbyrdes forskellighed.
Ligesom arbejdslivet (kapitalen, markedet, kommercialiseringen) har en kvantitativ grundlogik, findes der også en kvalitativ dimension som følger sin helt egen indre logik. Og det er vigtigt at vi ikke definerer kvaliteten ud fra kvantitetens betingelser. Altså: vi skal ikke være kvalitetsbevidste fordi det er godt for salget, men fordi kvalitet er godt i sig selv. Kvalitet (og refleksion) er noget vi må insistere på. Det kommer nemlig ikke af sig selv. Det efterspørges ikke tilstrækkeligt af markedet - og derfor heller ikke af chefen - alligvel kan vi ikke undvære det. Filosofisk set kan man sige, at det er igennem kvalitetsdimension at vi opdager at vi er mennesker, det er der vi opdager tilværelsens etiske, æstetiske og filosofiske/videnskabelige dimension (det gode, det skønne og det sande).
Konklusion: vi skal tænke når vi er på arbejde - ikke kun de tanker vi får løn for at tænke, men også de andre. Vi skal tænke fordi vi er mennesker. Fordi vi ikke kan lade være. Fordi det er i tænkningen at vi kan være sande, i tænkningen at vi kan lave skønne ting og i tænkningen at vi kan være gode. I det øjeblik vi reducerer tænkningen til et middel, et nyttemiddel, har vi taget det første skridt mod totalisering. Derfor er det paradoksalt nok - meget godt - at jeg ikke bliver betalt for at tænke, men for at handle.
Etiketter:
anerkendelse,
arbejde,
det friktionsfrie utopi,
etik,
filosofi,
Hannah Arendt,
kvalitet,
kvantitet,
manifest,
paradoks,
positiv tænkning,
refleksion,
sandhed,
videnarbejde,
vita activa,
vita contemplativa,
æstetik
lørdag den 22. februar 2014
Problemet med den ene kuffert på bagagebåndet! - Om dysfunktionelle performancemåling og incitamenttænkning
Har du også prøvet at vente længe ved bagagebåndet - og når så båndet endelig begynder at køre, er det kun én kuffert, der kommer ud!
En sådan oplevelse havde ledelsesprofessor og ekspert i organisationsmålinger Rob Austin en dag i Københavns Lufthavn. På informationstavlen stor der, at bagagen ville komme efter 15 minutter og da tiden var gået, kom der kun én kuffert.
I en artikel om organisationers dysfunktinelle måling- og kontrolkultur forklarer Austin at bagagebåndmedarbejderne sansynligvis bliver målt på, om de har den første kuffert klar efter et kvarter: "Da de så opdager, at de ikke kan nå det, griber en af dem en enkelt kuffert, løber tværs over pladsen og kaster den ind på transportbåndet, hvorefter den glider ind til os passagerer akkurat i tide, til at tidsfristen formelt er overholdt" fortsætter Austin.
Oplevelsen er et klokkeklart eksempel på performancemålingernes dysfunktionelle virkelighedsbillede. Endnu værre bliver det, når virksomheder udruller denne håbløse incitament- og målingskultur fra industrisamfundets samlebåndsproduktion på vidensamfundets værdiproduktion.
I stedet incitamentskemaer og præstationsmål foreslår Austin en ledelseskultur, der bygger på medarbejdernes naturlige engagement og dedikation i arbejdet. Læs artiklen og blive inspireret til en langt mere frugtbar ledelseskultur.
En sådan oplevelse havde ledelsesprofessor og ekspert i organisationsmålinger Rob Austin en dag i Københavns Lufthavn. På informationstavlen stor der, at bagagen ville komme efter 15 minutter og da tiden var gået, kom der kun én kuffert.
I en artikel om organisationers dysfunktinelle måling- og kontrolkultur forklarer Austin at bagagebåndmedarbejderne sansynligvis bliver målt på, om de har den første kuffert klar efter et kvarter: "Da de så opdager, at de ikke kan nå det, griber en af dem en enkelt kuffert, løber tværs over pladsen og kaster den ind på transportbåndet, hvorefter den glider ind til os passagerer akkurat i tide, til at tidsfristen formelt er overholdt" fortsætter Austin.
Oplevelsen er et klokkeklart eksempel på performancemålingernes dysfunktionelle virkelighedsbillede. Endnu værre bliver det, når virksomheder udruller denne håbløse incitament- og målingskultur fra industrisamfundets samlebåndsproduktion på vidensamfundets værdiproduktion.
I stedet incitamentskemaer og præstationsmål foreslår Austin en ledelseskultur, der bygger på medarbejdernes naturlige engagement og dedikation i arbejdet. Læs artiklen og blive inspireret til en langt mere frugtbar ledelseskultur.
Etiketter:
incitament,
motivation,
performance,
Rob Austin,
videnarbejde
Fra værktøjsledelse til lederskab
En direktør fortalte mig at han engang havde deltaget i et åbent universitetskursus i faget europæisk idéhistorie - og så sagde han, at det var det bedste ledelseskursus han nogensinde havde deltaget i.
Når man når et vist niveau, handler ledelse ikke længere om værktøjer og ledelsesteknikker, men om at kende sig selv, reflektere over de store spørgsmål i tilværelsen og i det hele taget forstå hvad, det egentlig er, der driver mennesker og hvordan mennesker i gennem tiderne har forholdt sig til de samme og tilbagevendende livsspørgsmål.
Sammen med teolog og ledelsesrådgiver Martin Herbst indbyder jeg nu til et nyt netværk for reflekterende chefer og leder.
Se invitationen på denne Linked-In tråd og spred den gerne i dit netværk. Du kan også læse mere på HerbstogLassen.dk.
Første netværksarrangement finder sted mandag den 24.marts kl. 15-17 i Rundetårn, København. Tilmelding til frirum@herbstoglassen.dk
Når man når et vist niveau, handler ledelse ikke længere om værktøjer og ledelsesteknikker, men om at kende sig selv, reflektere over de store spørgsmål i tilværelsen og i det hele taget forstå hvad, det egentlig er, der driver mennesker og hvordan mennesker i gennem tiderne har forholdt sig til de samme og tilbagevendende livsspørgsmål.
Sammen med teolog og ledelsesrådgiver Martin Herbst indbyder jeg nu til et nyt netværk for reflekterende chefer og leder.
Se invitationen på denne Linked-In tråd og spred den gerne i dit netværk. Du kan også læse mere på HerbstogLassen.dk.
Første netværksarrangement finder sted mandag den 24.marts kl. 15-17 i Rundetårn, København. Tilmelding til frirum@herbstoglassen.dk
Etiketter:
filosofi,
idehistorie,
inspiration,
ledelse,
netværk,
refleksion,
sparring
Abonner på:
Opslag (Atom)




