Ledelse af selvledelse: Tag aldrig initiativet fra medarbejderen!

Jeg læste for nogle dage siden et interview med thrillerforfatter, bestseller og overlæge, dr.med. Steffan Jacobsen, der blandt harcelerede mod vor kulturs overfladiskhed og curlingkultur. Jeg faldt over dette citat som jeg tænker ikke bare er en eksistentiel sandhed (jf. det Kierkegaardske perspektiv om at man ikke kan ville for et andet menneske), men også en ledelsesmæssig og pædagogisk sandhed om at der i ledelse af selvledende må være et frirum til personlig fortolkning af opgaven: 

"Man bliver nød til selv at tage ansvar for at komme et bedre sted hen. Man må aldrig tillade, at andre tager initiativet fra en" Steffen Jacobsen. (WA 10 8.marts 2013. Bøger s.8-9).

Du kan ikke stræbe dig til sindsro...

I anledningen af den foranstående påskehøjtid fik jeg lov at levere en lille påskerefleksion til kunder og medarbejdere i Statens Kompetencecenter.

Jeg tog udgangspunkt i et Søren Kierkegaard citat: "Med det tilkomne beskæftiger den sig, som forventer noget" - og søgte at formulere et supplement til vor tids 'se ind i dig selv' mantra.

Det handler om at udvikle sig igennem modstand og modgang. Det handler om at være tilfreds med at være utilfreds.

Se klippet her:
(bær venligt over med mit knap så professionelle medietække. Jeg lover at arbejde videre med min fremtoning inden næste gange)



Link og omtale: Statens Center for Kompetenceudvikling

God påske.

På den anden side af selvskabelsen...

 

Kristeligt Dagblad markerer 200-året for Søren Kierkegaards fødselsdag med en række artikler om geniets tænkning og betydning. En af de bedre er et interview med sognepræst og kierkegaardkender Martin Herbst.

 

Martin fortæller om kampen mod den åndelige dovnskab og om Kierkegaards betydning for hans vej ud af Moonbevægelsen! "Kierkegaards begreb 'åndelig dovenskab' viste sig i, at jeg havde glemt det vigtigste i min kristne tradition og indlod mig på et vildt selvskabelsesprojekt" skriver sognepræsten.

 

I artiklen giver Martin en meget fin beskrivelse af 'åndelig dovnskab' og bringer til slut et længere kierkegaardcitat med en af de smukkeste beskrivelser af den kristelige kærlighed.

 

Læs artiklen her: Præst: Kierkegaard var afgørende for mit brud med Moon-bevægelsen 

 

Citat om åndelig dovnskab og rastløs foretagsomhed:

 

"På det aktive plan bevirker åndelig dovenskab, at man drukner livets store spørgsmål i rastløs foretagsomhed. Fordi åndelig dovenskab skjuler sig bag et bjerg af aktivitet, er den så svær at afsløre. Det er og bliver en opgave for den enkelte. I Kierkegaards sene og angiveligt mest reflekterede værk, Sygdommen til Døden, sætter han ligefrem den åndelige dovenskab på formel. Han beskriver den som en fortvivlelse, der har et dobbeltaspekt: For det første vil man ikke være sig selv. For det andet vil man være sig selv på en forskruet måde."

Pust. Det er hård kost. Men vi ved det jo godt, inderst inde...

Filosofien må op af lænestolen!

Lige siden demokratiet i det antikke Athen dømte filosofiens førstemand, Sokrates, til døden, har filosofien være fornærmet på den politiske magt.

Men denne fornærmethed går ikke længere. Filosofien må ud af elfenbenstårnet og påny genforbinde sig med praksis. Den må op af lænestolen, ud i virkeligheden (uden citationstegn) og blive snavset af den politiske, kommercielle og pragmatiske virkelighed. Filosofien må lære at begå sig torvet og gøre sig gældende på torvets præmisser, kun derved kan den gøre sin kritik, korrektiv og merværdi gældende.

Dette er budskabet fra den nytiltrådte professer i anvendt filosofi på Aalborg Universitet, Antje Gimmler. Hør interviewet med hende på P1 Eksistens 'Filosoffer, kom så ud og i gang' og læs om den praktiske filosofis fem aktuelle anvendelsesområder.

Jeg kan kun tilslutte mig Antje Gimmlers projekt. Det er som den gamle teolog Augustin skrev, ikke nok at kende målet, man må også kende vejen.

Bonuscitat: "Grå, kære ven, er al teori, grønt er livets gyldne træ." Goethe

Jamen dog, 100 visninger...

Jeg fik en lille hilsen fra slideshare i dag. Jeg er meget overrasket over at min præsentation om eksistens og kompetenceudvikling fra sidste uge allerede har over 100 visninger. Hvis det virkelig er rigtigt så bestyrker det min antagelse om, at der er et stort 'marked' for livs- og eksistensfilosofisk refleksion i ledelse og organisationsudvikling... Det er bare med at komme ud over stepperne...

Den autentiske leder laver fejl : Implement

Det handler om at komme forbi sig selv. Læs denne indsigtefulde klumme fra partner i Implement Niels Ahrengot om den autentiske leder: Den autentiske leder laver fejl : Implement

Jeg kom til at tænke på en refleksion hos Nietzsche om 'menneskeåndens transformationer'. Mennesket vågner op og forstår at det er blevet et trækdyr. Det er som et æsel eller en kamel, der slæber rundt på andres byrde. Det vil mennesket ikke mere. Det går i sig selv, tager sit liv på sig og gør sig fri. Det vil være løve. Fri og Herre i eget hus. Dette er et billede på overmennesket. Den stærke leder. Her slutter mange fortællinger, men ikke de allerbedste fortællinger. For en dag vågner løven op og ser at det ikke skaber noget - det fortærer kun. Det må gå i sig selv én gang til og blive noget andet. Det må blive som et barn. Det må ydmyge sig. Komme forbi sig selv og egoet og koble sig ind på en langt større fortælling. (Nietzsche Således talte Zarathustra: 'Om de tre forvandlinger')

JA - det handler om at skabe ekstraordinære resultater - det handler ikke om at være et ekstraordinært menneske.

Hvad er det blivende element i en organsiation - og hvordan gøres det stærkere?

Jeg har i dag haft en interessant samtale med to HR-chefter fra DONG Energy om det blivende element i en organisation.

Er det forretningsmodellen? Er det ledelsen? Er det bygningerne? Er det teknologien? Er det medarbejderne? Er det styresystemerne? Er det firmanavnet? Er det logoet? Er det patenterne?

Nej vel. Alle disse ting kan skiftes ud med tiden.
Der er noget andet til stede i organisationer, som er af en mere langsigtet karakter, som er meget væsentlig, men ikke særlig håndgribelig.

Det er virksomhedens værdier, historie, grundlæggende antagelser, kultur og brand. Her har vi fat i noget som overlever chefer, organisationsændringer, frasalg, fussioner og nye domiciler.

Virksomhedens værdier og historie er ikke noget, der ikke kan ødelægges, men det er noget, der kan tage årtier at bygge op.

====

Spørgsmålet er hvordan vi gør dette stærkere? Hvordan kan vi arbejde med organisationskulturen, så den bliver mere robust, så medarbejdere og ledere bliver mere robuste - både professionelt og menneskeligt...

Det handler om at skabe en øget bevidsthed om historien og værdierne. Det handler om at chefen må op på ølkassen og fortælle sin fortællingen. Det handler om at investerer i organisationskulturen.

Mon ikke der gemmer sig en sand resourvare af passion, engagement, kreativitet og livsmod i enhver organisation, som bare venter på at blive forløst...