Blogger: "You're Not Paid to Think"

Louises blog hejser et vigtigt advarselsflag omkring et vilkår som gælder i al lønarbejde, nemlig at der ikke er et proportionelt forhold imellem kvalitativ refleksion og kvantitativ produktion. Sagt med andre ord er produktivitets grundvilkår stadig kvantitativ - også selvom vi moderne videnarbejdere ønsker at kunne sige at vi arbejder i et kvalitativt paradigme med høj balance, personlig udvikling mv.

Der er en uomgængelig grundkonflikt imellem det kvalitative og det kvantitative, som ikke bare opløses af at vi tilslutter os et affirmativt, positivt, udviklende og postmoderne arbejdsideal. Forholdet mellem kvalitet og kvantitet er ikke et friktionsfrit win-win paradigme. Vi kan ikke i samme bevægelse maksimere på begge, men må hver dag vælge. (Det er sjælden at den arbejdsopgave, man finder aller mest spændende også er den mest indbringende.)

Vi arbejder stadig for at leve, selv om vi i samme åndedrag lever for at arbejde. Det sidste kan ikke opløse det første, al den stund jeg stadig bliver sulten hver dag.

Når man som jeg arbejder med at udbrede betingelserne for den refleksive, kvalitative dimension i det senmoderne arbejdsliv, må man tage denne grundkonflikt alvorlig. Det har Hannah Arendt blandt andet gjort i hendes trefoldige arbejdsbegrebs definition (arbejde som: slid, fremstilling og interaktion). Arendts filosofiske projekt er at genforbinde menneskelig arbejde/handling (vita activa) med tænkning/fordybelse (vita contemplativa) - og det projekt kan kun lykkes, hvis man forstår og anerkender nødvendigheden af begge aspekter og deres indbyrdes forskellighed.

Ligesom arbejdslivet (kapitalen, markedet, kommercialiseringen) har en kvantitativ grundlogik, findes der også en kvalitativ dimension som følger sin helt egen indre logik. Og det er vigtigt at vi ikke definerer kvaliteten ud fra kvantitetens betingelser. Altså: vi skal ikke være kvalitetsbevidste fordi det er godt for salget, men fordi kvalitet er godt i sig selv. Kvalitet (og refleksion) er noget vi må insistere på. Det kommer nemlig ikke af sig selv. Det efterspørges ikke tilstrækkeligt af markedet -  og derfor heller ikke af chefen - alligvel kan vi ikke undvære det. Filosofisk set kan man sige, at det er igennem kvalitetsdimension at vi opdager at vi er mennesker, det er der vi opdager tilværelsens etiske, æstetiske og filosofiske/videnskabelige dimension (det gode, det skønne og det sande).

Konklusion: vi skal tænke når vi er på arbejde - ikke kun de tanker vi får løn for at tænke, men også de andre. Vi skal tænke fordi vi er mennesker. Fordi vi ikke kan lade være. Fordi det er i tænkningen at vi kan være sande, i tænkningen at vi kan lave skønne ting og i tænkningen at vi kan være gode. I det øjeblik vi reducerer tænkningen til et middel, et nyttemiddel, har vi taget det første skridt mod totalisering. Derfor er det paradoksalt nok - meget godt - at jeg ikke bliver betalt for at tænke, men for at handle.

Problemet med den ene kuffert på bagagebåndet! - Om dysfunktionelle performancemåling og incitamenttænkning

Har du også prøvet at vente længe ved bagagebåndet - og når så båndet endelig begynder at køre, er det kun én kuffert, der kommer ud!

En sådan oplevelse havde ledelsesprofessor og ekspert i organisationsmålinger Rob Austin en dag i Københavns Lufthavn. På informationstavlen stor der, at bagagen ville komme efter 15 minutter og da tiden var gået, kom der kun én kuffert.

I en artikel om organisationers dysfunktinelle måling- og kontrolkultur forklarer Austin at bagagebåndmedarbejderne sansynligvis bliver målt på, om de har den første kuffert klar efter et kvarter: "Da de så opdager, at de ikke kan nå det, griber en af dem en enkelt kuffert, løber tværs over pladsen og kaster den ind på transportbåndet, hvorefter den glider ind til os passagerer akkurat i tide, til at tidsfristen formelt er overholdt" fortsætter Austin.

Oplevelsen er et klokkeklart eksempel på performancemålingernes dysfunktionelle virkelighedsbillede. Endnu værre bliver det, når virksomheder udruller denne håbløse incitament- og målingskultur fra industrisamfundets samlebåndsproduktion på vidensamfundets værdiproduktion.

I stedet incitamentskemaer og præstationsmål foreslår Austin en ledelseskultur, der bygger på medarbejdernes naturlige engagement og dedikation i arbejdet. Læs artiklen og blive inspireret til en langt mere frugtbar ledelseskultur.

Fra værktøjsledelse til lederskab

En direktør fortalte mig at han engang havde deltaget i et åbent universitetskursus i faget europæisk idéhistorie - og så sagde han, at det var det bedste ledelseskursus han nogensinde havde deltaget i.

Når man når et vist niveau, handler ledelse ikke længere om værktøjer og ledelsesteknikker, men om at kende sig selv, reflektere over de store spørgsmål i tilværelsen og i det hele taget forstå hvad, det egentlig er, der driver mennesker og hvordan mennesker i gennem tiderne har forholdt sig til de samme og tilbagevendende livsspørgsmål.

Sammen med teolog og ledelsesrådgiver Martin Herbst indbyder jeg nu til et nyt netværk for reflekterende chefer og leder.

Se invitationen på denne Linked-In tråd og spred den gerne i dit netværk. Du kan også læse mere på HerbstogLassen.dk.

Første netværksarrangement finder sted mandag den 24.marts kl. 15-17 i Rundetårn, København. Tilmelding til frirum@herbstoglassen.dk

Du må forbi alle dine talenter og egenskaber hvis du vil finde dig selv

Jeg sidder og genlæser den danske præst, digter, forfatter og livsfilosof, Jakob Kundsens (1858-1917) korte essay om at være sig selv.

Et af Kundsens pointer er, at der bag kataloget af menneskelige egenskaber gemmer sig en menneskelig længsel "en Klage vi fornemmer i vort eget Indre" som "føles af os som vort Selv".

"Trods fornuftens Indvendlinger erfarer vi umiddelbart, at der er noget tilbage" (når vi med bevidstheden søger at udgranske os selv). Derfor må vi ind bag bevidstheden og betræde mystikkens vej i vor søgen efter Selvet.

Han sammenligner denne søgen med det at grave en brønd, og skriver meget smukt:

"Naar Brøndgraveren er kommet dybt nok ned, da kan han begynde at høre Lyden af Vand-Aaren, allerede inden de allersidste Lag er fjernet, og Kilden bryder igjennem. Saaledes mærker vi noget i vort eget Væsen, der bliver tyderligere og stærkere, jo mere vore Talenter taber i Værdi for os, jo flere af vore Egenskaber der visner i vore Øjne, noget, der øjensynlig ikke deler Kaar med, hvad vi ellers kjender hos os selv; thi naar alt det øvrige tager af, saa tager dette til. Der er en Længsel i vort Indre efter at blive befriet ved Hengivelse." (s.121)

Knudsen konkluderer at det er i denne hengivelse man finder sig selv. At være sig selv er simpelthen at give sig selv hen.

- En vigtig lektie, tænker jeg, i en tid hvor selvaktualiserings- og lifecoachinglitteraturen tegner en stor pil fra talenter, kompetencer og egenskaber og ind mod selvet. Knudsen (og andre med ham) synes at tegne pilen den anden vej.

Wivel, O. Jakob Knudsen, At være sig selv. Et udvalg ved Ole Wivel. Gyldendal 1965.

Hvad vil det egentlig sige at arbejde?

Hvordan kan det være at vi oplever det at arbejde så forskelligt?

For nogle er det et nødvendigt onde, for andre er arbejde et ord der handler om udvikling og selvrealisering.

De fleste af os oplever nok at arbejdet svinger imellem begge ydrepunkter. Mandag morgener i januar kan det være svært at se den store meningsfortælling i arbejdet, omvendt har vi nok alle oplevet dage hvor arbejdsopgaverne på en meget livsbekræftende måde har smeltet sammen med vores personlige drivkrafter og indre motivation. Sådanne dage kan man bare blive ved og ved - og jo mere man slider i det og giver af sig selv, jo mere overskud får man.

Vi har forskellige erfaringer om arbejde fordi arbejde er mange forskellige ting. Den anerkendte filosof og politiske tænker Hannah Arendt har peget på tre meget forskellige dimensioner i det at arbejde: nemlig arbejde som slid, frembringelse og menneskelig interaktion ('labour, work & action', eller som det oversættes på danske: 'arbejde, frembringelse og handling').

Det er Arendts pointe at hver dimension tilbyder en særlig menneskelig tilfredsstillelse som de andre ikke kan leverer, og at alle tre dimensioner derfor må i spil for at sikre en sund og værdiskabende arbejdskultur.

Jeg har oversat en lille konsulentartikel om Hannah Arendts arbejdsbegreb og tilføjet nogle korte øvelser til grupper eller individuel refleksion. Det er tænkt som inspiration til en seminardag eller et afdelingsmøde, der går lidt dybere end de aktuelle driftsopgaver. Artiklen giver anledning til refleksion og en god snak om værdier, motivation, trivsel, engagement og produktivitet. Rigtig god arbejdslyst.

Download artikel her:
"Arbejde frembringelse og handling" Hannah Arendt's filosofi om arbejde. Workshopartikel til organisation og samarbejde 

Hannah Arendts hovedværk The Human Condition er oversart til dansk: Menneskets vilkår, Gyldendal, 2005.

Hvordan genfinder man passionen og integriteten efter kriseårene?

I en tid med krise og usikkerhed er man ofte villig til i nogen grad at gå på kompromis med egne principper og grundfilosofier. Er man bange for at miste sit job vil man gøre - om ikke alt - så rigtig meget for at holde på det. Ens beslutningsmønster bliver domineret af kortsigtet og taktiske overvejelser - nogle gange på bekostning af indre værdier og grundholdninger.
For det fleste mennesker er dette en uholdbar situation. Men mange har oplevet at det simpelthen har været nødvendigt med en vis kynisme og distance i arbejdet for at kunne overleve i systemet.

I går fik jeg frokost med en god ven og mangeårig kender af ledelse og HR. Han fortalte om en snigende kynisme, et tungsind og en følelse af at være bundet på hænder og fødder, som har ledsaget mange gode mennesker i chef- og lederstillinger igennem kriseårerne. Han talte ligefrem om et humant mørke i mange organisationer, som har gjort at mange ikke har kunnet finde plads til passionen og den personlige integritet i jobbet.

Gode mennesker har i længden svært ved at leve med denne kyniske distance i jobbet. De har brug for at kunne integrere deres person og profession, integrere det at leve af  med det at leve for. De har brug for både at kunne sætte sig selv i spil og på spil - især det sidste kræver et både trygt, humant og visionært arbejdsmiljø.

Måske bliver 2014 året, hvor vi for alvor vender krisen ryggen og igen kan tænke langsigtet og i udviklingsperspektiver. I så fald må vi også arbejde på at genfinde passionen og integriteten efter kriseårernes nedslidning af det menneskelige element.

Passionen kan være svær at genfinde når først den er blevet borte og integriteten er svær at opbygge når først den er blevet ødelagt. Alligevel er det aldrig for sent at genbegynde rejsen mod livets mere væsentlige livsanliggender: legen, glæden, håbet, kærligheden, det meningsfulde, det bæredygtige, det gode, det sande, det skønne m.v. Problemet er dog, at mens kynismen kommer snigende, kommer de væsentlige ting i livet ikke på samme måde af sig selv. Det, der bygger os op må vi derimod insistere på, opsøge, gøre krav på, slås for, investere i og skabe anledninger for.

Konkret er der flere ting man kan gøre for at genfinde passion og integritet:

• reflektere over hvad god ledelse betyder for dig?
• tænk på at passion er noget man må vente på. Egentlig er det ikke dig, der har din passion, men din passion, der har dig.
• læg en ekstra dimension ind i dit beslutningssystem: tænk over om det du beslutter også er godt, sandt eller skønt i ubetingede kategorier?
• sæt dig for mindst en gang om dagen at 'gå en ekstra mil' for det gode, det sande, det skønne.
• de bekymrende tanker, der sniger ind på dig både når du går i seng om aftnen og som er det første du tænker på når du vågner, skal tages meget mere alvorligt. Til disse bekymringer er der som regel ingen lette genveje. En evt. forløsning kommer kun gennem en anstrengende indsats. Der er ganske vist mange ting man ikke selv kan gøre noget ved - men der er altid noget tilbage som man kan gøre. Det har Viktor Frankl lært os. Kunsten er at kende forskellen.

Stærke organisationer har brug for gode mennesker. Jeg tror, at det skal være mit eget nytårsforsæt for 2014 at arbejde videre med dette tema. - Skriv til mig, hvis du kan genkende dig selv i ovenstående beskrivelse. Jeg vil meget gerne høre mere om hvad du gør/har gjort for at holde passionen i live, fastholde integriteten i arbejdet og holde kynismen på afstand.

Med ønkser om et rigtig godt nyt år til alle...

"Vi tror vi kan arbejde os ud af krisen, og ser ikke, at vi dermed arbejder os dybere ind i den."

Se lige denne tankevækkende kommentar af Martin Herbst om manglen på den gode passivitet i det professionelle arbejdsliv:

"Den glemte passivitet. Moderne mennesker identificerer sig mere med Herkules end Moses", Martin Herbst, Kristeligt Dagblad, 11. dec. 2013.