onsdag den 6. marts 2013

Filosofien må op af lænestolen!


Lige siden demokratiet i det antikke Athen dømte filosofiens førstemand, Sokrates, til døden, har filosofien være fornærmet på den politiske magt.

Men denne fornærmethed går ikke længere. Filosofien må ud af elfenbenstårnet og påny genforbinde sig med praksis. Den må op af lænestolen, ud i virkeligheden (uden citationstegn) og blive snavset af den politiske, kommercielle og pragmatiske virkelighed. Filosofien må lære at begå sig torvet og gøre sig gældende på torvets præmisser, kun derved kan den gøre sin kritik, korrektiv og merværdi gældende.

Dette er budskabet fra den nytiltrådte professer i anvendt filosofi på Aalborg Universitet, Antje Gimmler. Hør interviewet med hende på P1 Eksistens 'Filosoffer, kom så ud og i gang' og læs om den praktiske filosofis fem aktuelle anvendelsesområder.

Jeg kan kun tilslutte mig Antje Gimmlers projekt. Det er som den gamle teolog Augustin skrev, ikke nok at kende målet, man må også kende vejen.

Bonuscitat: "Grå, kære ven, er al teori, grønt er livets gyldne træ." Goethe

Ingen kommentarer:

Send en kommentar