Samfundets tre hytter

Jeg har for nyelig afsluttet et undervisningsforløb i eksistens og ledelse på CBS og kom i den forbindelse til at tænke på en gammel artikel som jeg engang læste i Kristeligt Dagblad.

Artiklen er et interview med den norske skuespiller Baard Owe og handler om dynamikker og kontraster imellem rolle og person. Jeg tænkte på artiklen fordi den berører forbindelsen imellem eksistens og ledelse som på en gang både er dynamisk og kontrastfyldt. Eksistensdimensionen kan ikke udenvidere underlægges ledelses, men er samtidig dybt integreret i ledelse.

Baard Owes refleksioner går på, at vi altid bygger tre hytter, når vi bygger samfund: en høvdingehytte, en gudehytte og en dansehytte. Høvdingehytten (ledelseshytten) er selvfølgelig central, og alle veje går dertil og ud derfra, ifølge Baard Owe. Men høvdingehytten kan ikke så alene som figur for sammenhængskraften. Høvdingehytten gør noget ved os som vi må være på vagt overfor, hvorfor vi har brug for de andre hytter.

Eksistens er i radikal forstand noget andet end ledelse. Det er en selvstændig dimension, der ikke bare kan reduceres til at være en af pillerne i høvdingehytten. Eksistens kræver sin egen hytte, hvor der kan reflekteres og perspektiveres.

Læs Baard Owes beskrivelse af de tre hytter nedenfor som er sakset fra www.religion.dk:

"Høvdingehytten dikterer roller 

- Alle veje går ind til høvdingehytten. Og ud fra den går der nogle firkantede ting, som menneskene skal rette sig ind efter og forholde sig til. Og det skal de gøre på tværs af deres biologi, siger Baard Owe og uddyber: 

- Vi er dyr og i bund og grund primitive. Og vi skal så tillære os forskellige roller, og det gør vi ikke, uden at det går ud over biologien. Når disse her kollisioner mellem loven og mennesket opstår, kommer der traumer og skævheder, siger han. 

I gudehytten finder du dit eget væsen 

- Du bliver i samfundet identificeret med en funktion og mister på den måde dig selv og din egen helhed. Derfor er der en gudehytte, hvor du går ind, når du har de der problemer. Så finder du indad, finder ind til dit eget væsen og finder ud af, at du er en del af noget, som er større end dig selv, siger Baard Owe. 

- Religion bringer dig ind i dig selv og fjerner dig fra de her ydre masker, og den skyld du måske har påført dig, fordi du prøver at gøre det rigtige, prøver at opfylde loven, siger han. 

Teaterhytten viser dig, at du spiller en rolle 

- Teatret beskæftiger sig med de her traumer, som menneskene får og ser på rollefunktioner som masker, siger Baard Owe og uddyber: 

- Hvis du for eksempel sidder og taler med en skattefunktionær, som overhovedet ikke kan forstå hvad du menneskeligt siger. Så ser du en fjernhed hos ham og oplever, at det ikke er et menneske du sidder overfor men en funktion. Så kan du komme til at tro at sådan er mennesket, men det er ikke mennesket, der er sådan, det er systemet, det er funktionen, der er sådan. 

- Så går du i teatret og sidder sammen med mange andre i mørket og er maskeløs. Så kommer maskerne ind på scenen, for eksempel den funktionær du snakkede med. Og så græder du og griner, men du opdager, at du gør det sammen med alle de andre. Også ham funktionæren der sidder ved siden af dig. Og der opstår en følelse af, at der er noget, vi er fælles om. 

- På teatret oplever du, at menneskene ikke er de roller, de spiller. De tager rollerne på og af og er stadigvæk mennesker. Teatret er en kollektiv oplevelse, som fjerner skellene mellem mennesker. At vi egentlig i bund og grund er ens. Det er en horisontal oplevelse: at vi ser det samme og bliver fjernet fra vores maske, hvorigennem vi kan erkende noget. Derfor tror jeg, at teatret er en livsnødvendighed, slutter Baard Owe." 

Fra lykke til glæde

"Betænk, at Du kan see, at Du kan høre, at Du kan lugte, at Du kan smage, at Du kan føle; at Solen skinner for Dig – og for Din Skyld, at, naar den bliver træt, at saa Maanen begynder, og at saa Stjernerne tændes; at det bliver Vinter, at hele Naturen forklæder sig, leger fremmed – og for at fornøie Dig; at det bliver Foraar, at Fuglen kommer i talrig Flok – og for at glæde Dig, at det Grønne spirer frem, at Skoven voxer sig skjøn, og staaer Brud – og for at glæde Dig; at det bliver Efteraar, at Fuglen reiser bort, ikke fordi den gjør sig kostbar, o, nei, men for at Du ikke skal blive kjed af den, at Skoven gjemmer sin Pynt for næste Gangs Skyld, det er, for at den næste Gang kan glæde Dig: dette skulde være Ingenting at glæde sig ved!" (SKS LF 11:43-44)

Betænk - det hele for dig. Sådan skriver Søren Kierkegaard i et aldeles fantastisk skrift om glæden. Skriftet, der "i Modsætning til Pseudonymen" er skrevet med "høire Haand", hedder 'Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen' og er nok noget af det smukkeste Kierkegaard har skrevet. Han er i det mindfule hjørne og skriver om glæden - ikke som eskapisme, men som fylde af liv og nærvær i nu'et.

Den glæde Kierkegaard skriver om er ikke det samme som lykke. I dag lever vi en i kultur, der jagter lykken og det gode liv. Vi tror der findes en opskrift på det gode liv og, at det kan defineres og skrives ind i en generisk model eller metode. Men med glæden er det anderledes. Den kan ikke indhentes, men den indhente én. Glæden er ikke ligesom lykken, noget der har en årsag. Glæden er spontan, ubetinget, subjektiv, paradoksal og i overflod.

Der findes en lykke, som kommer udefra; vi kunne kalde den for æstetisk nydelse. Men glæden kommer indefra, den er en dybere oplevelse af fred, lykke, mening, overskud og overflod.

Der skal så lidt til at gøre én glad, men netop derfor er glæden så svær: "O, os Mennesker volde Betingelserne, for at vi skulle blive glade, megen Møie og Bekymring - selv om vi fik alle betingelserne, bleve vi maaskee alligvel ikke ubetinget glade." (p42) Derfor skal liljen og fulgen være vores læremestre i glæde."

”Hvad er Glæde, eller det at være glad? Det er, i Sandhed at være sig selv nærværende; men det at være sig selv i Sandhed nærværende, det er dette »Idag«, dette, at være idag, i Sandhed at være idag.” (p43)

Så at være glad, er ikke det samme som at være tilfreds. Contentment er ikke det samme som satisfaction.
Danmark er ikke længere verdens lykkeligste folk og måske er denne udvikling ikke så ringe endda. Vi er ikke længere så tilfredse som vi engang var. Måske er vi begyndt at blive sultne igen. Det lover godt for glæden.

'Liljen på marken og fulgen under himlen' er udgivet i en flot illustreret udgave med monotypier af Maja Lisa Engelhardt og efterskrift af Niels Jørgen Cappelørn. Kristeligt Dagblads Forlag, 2010.

nu når vi er i det kritiske hjørne...

Her en sjov kritik af selvledelse fra WulffogMorgenthaler.dk  (klik på billedet for stor)

Et sigende billede...

Jeg kom til at tænke på selvudviklingsteknologier (eller intimteknologier) da jeg så dette billede. Rationelle disciplineringsteknologier synes altid at stå i kontrast til en fri og vitalistisk udfoldelse af det ægte menneskelige...