Artiklen er et interview med den norske skuespiller Baard Owe og handler om dynamikker og kontraster imellem rolle og person. Jeg tænkte på artiklen fordi den berører forbindelsen imellem eksistens og ledelse som på en gang både er dynamisk og kontrastfyldt. Eksistensdimensionen kan ikke udenvidere underlægges ledelses, men er samtidig dybt integreret i ledelse.
Baard Owes refleksioner går på, at vi altid bygger tre hytter, når vi bygger samfund: en høvdingehytte, en gudehytte og en dansehytte. Høvdingehytten (ledelseshytten) er selvfølgelig central, og alle veje går dertil og ud derfra, ifølge Baard Owe. Men høvdingehytten kan ikke så alene som figur for sammenhængskraften. Høvdingehytten gør noget ved os som vi må være på vagt overfor, hvorfor vi har brug for de andre hytter.
Eksistens er i radikal forstand noget andet end ledelse. Det er en selvstændig dimension, der ikke bare kan reduceres til at være en af pillerne i høvdingehytten. Eksistens kræver sin egen hytte, hvor der kan reflekteres og perspektiveres.
Læs Baard Owes beskrivelse af de tre hytter nedenfor som er sakset fra www.religion.dk:
"Høvdingehytten dikterer roller
- Alle veje går ind til høvdingehytten. Og ud fra den går der nogle firkantede ting, som menneskene skal rette sig ind efter og forholde sig til. Og det skal de gøre på tværs af deres biologi, siger Baard Owe og uddyber:
- Vi er dyr og i bund og grund primitive. Og vi skal så tillære os forskellige roller, og det gør vi ikke, uden at det går ud over biologien. Når disse her kollisioner mellem loven og mennesket opstår, kommer der traumer og skævheder, siger han.
I gudehytten finder du dit eget væsen
- Du bliver i samfundet identificeret med en funktion og mister på den måde dig selv og din egen helhed. Derfor er der en gudehytte, hvor du går ind, når du har de der problemer. Så finder du indad, finder ind til dit eget væsen og finder ud af, at du er en del af noget, som er større end dig selv, siger Baard Owe.
- Religion bringer dig ind i dig selv og fjerner dig fra de her ydre masker, og den skyld du måske har påført dig, fordi du prøver at gøre det rigtige, prøver at opfylde loven, siger han.
Teaterhytten viser dig, at du spiller en rolle
- Teatret beskæftiger sig med de her traumer, som menneskene får og ser på rollefunktioner som masker, siger Baard Owe og uddyber:
- Hvis du for eksempel sidder og taler med en skattefunktionær, som overhovedet ikke kan forstå hvad du menneskeligt siger. Så ser du en fjernhed hos ham og oplever, at det ikke er et menneske du sidder overfor men en funktion. Så kan du komme til at tro at sådan er mennesket, men det er ikke mennesket, der er sådan, det er systemet, det er funktionen, der er sådan.
- Så går du i teatret og sidder sammen med mange andre i mørket og er maskeløs. Så kommer maskerne ind på scenen, for eksempel den funktionær du snakkede med. Og så græder du og griner, men du opdager, at du gør det sammen med alle de andre. Også ham funktionæren der sidder ved siden af dig. Og der opstår en følelse af, at der er noget, vi er fælles om.
- På teatret oplever du, at menneskene ikke er de roller, de spiller. De tager rollerne på og af og er stadigvæk mennesker. Teatret er en kollektiv oplevelse, som fjerner skellene mellem mennesker. At vi egentlig i bund og grund er ens. Det er en horisontal oplevelse: at vi ser det samme og bliver fjernet fra vores maske, hvorigennem vi kan erkende noget. Derfor tror jeg, at teatret er en livsnødvendighed, slutter Baard Owe."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar