"Vi tror vi kan arbejde os ud af krisen, og ser ikke, at vi dermed arbejder os dybere ind i den."

Se lige denne tankevækkende kommentar af Martin Herbst om manglen på den gode passivitet i det professionelle arbejdsliv:

"Den glemte passivitet. Moderne mennesker identificerer sig mere med Herkules end Moses", Martin Herbst, Kristeligt Dagblad, 11. dec. 2013.

Til syvende og sidst handler selvledelse om et personligt ansvar og et personligt engagement

Ingeniøren har skrevet to artikler om vores selvledelsesprojekt i DONG Energy.

Performancekultur hæmmer vækst

Det kræver mod at lade medarbejdere lede sig selv

En innovativ selvledelseskultur er vanskelig at lede og organisere fordi selvledelse er et paradoksalt og modsætningsfyldt begreb, der ud fra en systemisk tilgang aldrig rigtig går op. Egentlig selvledelse er mere et humanistiske begreb end et strategisk ledelsesbegreb.

Konkurrenceevne...

"Fordybelse er en forudsætning for, at virksomhederne får dygtige medarbejdere."

Lars B. Goldschmidt, Direktør Dansk Industri. Weekendavisen nr. 29, d.19. juli 2013, Samfund s. 5.

Hørt, Hørt!

Fin online-introduktion til Søren Kierkegaard

Danmarks Radio har i anledningen af 200-året for Søren Kierkegaards fødselsdag lavet en fin radiobog om geniets liv og tanker. Klik her og lyt et par kapitler igennem:

Kongevejen til det gode liv handler om andet og mere end selvdisciplin...

...se min opdateret foredragsprofil på Kristeligt Dagblads foredragsportal om tro, eksistens, etik, mening, kultur og meget mere:

Mine foredrag på Foredragslisten

Om at vælge sig selv...

På en tur til vestjylland i efterårsferien med familien faldt jeg over et lokalt kirkeblad med et berømt uddrag fra Søren Kierkegaards tekst 'Enten-Eller'. Det er simpelthen godt. - Kierkegaard er svær at læse, men der venter én en stor oplevelse, når man kommer igennem. Prøv at læse det langsomt:

"Det, der da træder frem ved mit enten – eller er det Ethiske. Der er derfor endnu ikke Tale om Valget af Noget, ikke Tale om Realiteten af det Valgte, men om Realiteten af det at vælge. Dette er imidlertid det Afgjørende, og det er dertil jeg vil stræbe at vække Dig. Til dette Punkt kan det ene Menneske hjælpe det andet; naar han er kommen hertil, da bliver den Betydning, det ene Menneske kan have for det andet, mere underordnet. Jeg har i et foregaaende Brev bemærket, at det at have elsket giver et Menneskes Væsen en Harmoni, som aldrig tabes ganske; nu vil jeg sige, det at vælge giver et Menneskes Væsen en Høitidelighed, en stille Værdighed, som aldrig tabes ganske. Der gives Mange, der sætte en overordentlig Priis paa at have skuet en eller anden mærkelig verdenshistorisk Individualitet Ansigt til Ansigt. Dette Indtryk glemme de aldrig, det har givet deres Sjæl et idealt Billede, som adler deres Væsen; og dog er selv dette Øieblik, hvor betydningsfuldt det end kan være, Intet mod Valgets Øieblik. Naar da Alt er blevet stille omkring Een, høitideligt som en stjerneklar Nat, naar Sjælen bliver ene i den hele Verden, da viser der sig ligeoverfor den ikke et udmærket Menneske, men den evige Magt selv, da skiller Himlen sig ligesom ad, og Jeget vælger sig selv, eller rettere, det modtager sig selv. Da har Sjælen seet det Høieste, hvad intet dødeligt Øie kan see, og som aldrig kan glemmes, da modtager Personligheden det Ridderslag, der adler den for en Evighed. Han bliver ikke en anden end han var før, men han bliver sig selv; Bevidstheden slutter sig sammen, og han er sig selv. Som en Arving, om han end var Arving til Alverdens Skatte, dog ikke eier dem, før han er bleven myndig, saaledes er selv den rigeste Personlighed Intet, før han har valgt sig selv, og paa den anden Side er, selv hvad man maatte kalde den fattigste Personlighed Alt, naar han har valgt sig selv; thi det Store er ikke at være Dette eller Hiint; men at være sig selv, og dette kan ethvert Menneske, naar han vil det."

Søren Kierkegaard, Uddrag fra "Enten-Eller", Ligevægten mellem det Æstetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse. SKS EE 3,173

Sæt mere pris på organisationens introverte ressourcer

Kære leder,
invester i dine introverte ildsjæle med dette unikke udviklingsseminar, der arbejder med introvert kompetenceudvikling og personlig udvikling indefra.

Italesæt organisationens introverte ressourcer og få en mere kreativ og mangfoldig værdiskabelse...

Læs om kurset her: Introvert kompetenceudvikling

Læs om at overleve som introvert i en ekstrovert verden her: DJØFBladet: Sådan bliver du mere synlig

Filosofisk livtag med den virkelige verden

Hør indslag om anvendt filosofi fra Aalborg Universitet:

"Mangler din arbejdsplads et forstyrrende element, der render rundt og observerer, stiller svære spørgsmål og gør opmærksom på, når ord og handling ikke hænger rigtig sammen? Ja, så kan løsningen være at hyre en filosof, der er uddannet fra Aalborg Universitets kandidatuddannelse i anvendt filosofi." 

Medvirkende: Lisa Rygaard Frost Kristensen ph.d.-studerende på Aalborg Universitet inden for anvendt filosofi.
P1 Morgen, lørdag den 28.sept. 2013

Motivation ifølge headhunteren:

Sakset fra Magasinet Lederne, nr.3. okt-nov. 2013.

Ledelsesprofessor Keith Grint gæster Implement i Hellerup den 9.okt.

Konsulentvirksomheden Implement inviterer til seminar om fremtidens offentlige ledelse og har i den anledning inviteret ledelsesprofessor Ketih Grint. Grint har efter min mening fat i den lange ende og insisterer på en mere dybdegående og kvalitativ refleksion over ledelsespraksiser. Jeg er sikker på at han bliver god at lytte til.

Se arrangementet her: implement.dk

Medarbejdere skal bokse med ekistensen

I dag bringer Kristeligt Dagblad et interview med mig i anledning af mit forestående phd-forsvar.
Eksistentiel selvledelse handler om robusthed, kreativitet, egenomsorg, et kritisk engagement, trivsel og produktivitet. Læs interviewet her.

Så er phd-afhandlingen online

Min phd-afhandling 'Egentlig Selvledelse - En ledelsesfilosofisk afhandling om selvledelsens paradoksale dynamik og eksistentielle engagement' kan nu downloades her: link til CBS openarchive

Kort fortalt:

1. Før krisen blev selvledelse forstået som selvstændighed
2. Under krisen blev selvledelse forstået som strategisk selvdisciplin
3. Nu har vi brug for en mere dynamisk og eksistentiel selvledelsesforståelse, der kan lykkes med at koble det frie og autentiske selv til forretningens værdiskabelsesprocesser.

Dansk selvledelseskompetence er ikke lige til at kopiere

Fejl, forsinkelser, mangel på kvalitet og fleksibilitet får mange virksomheder til at flytte produktion hjem til Danmark igen ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Metal.

Danske medarbejdere kan noget helt særligt ifølge Easyfoods direktør, Fleming Paasch og derfor flytter mange produktionsvirksomheder hjem til Danmark igen.

Læs mere her: www.dr.dk
Eller se rapporten her: danskmetal.dk

Inspiration til levende selvledelse

Se mine slides med inspiration til levende selvledelse - om det sunde og værdiskabende engagement.

Materialet er udviklet i anledning af mit phd-forsvar den 30. sept. kl 13-15 på CBS, Porcelænshaven 22, Frederiksberg. Lokale Rs20.

Iværksættere

"De bedste iværksættere er outsidere med en hård arbejdsdisciplin."

Uffe Elbæk

Nyhed: PhD-forsvar d.30 september

Mandag den 30. september forsvarer jeg min erhvervsPhD-afhandling 'Egentlig Selvledelse' om koceptualisering af selvledelse i den moderne erhvervsorganisation.

Forsvaret finder sted på CBS, Porcelænshaven 22, 2000 Frederiksberg i lokale Rs20 kl. 13:00 til 15:00. Derefter er der reception.

Alle interesserede er velkomne.

Læs mere her: http://www.cbs.dk/cbs-event-da/1834/phd-defence-tommy-kjaer-lassen
Afhandlingen kan downloades herfra:http://openarchive.cbs.dk/handle/10398/8753

Nu kommer dannelsen

"Samfundet har i mange år været præget af nyttetænkning, men nu bryder en eksistentiel dimension frem, mener Ulla Tofte, direktør for kulturfestivalen Golden Days, der fra i dag byder på over 200 arrangementer på Sjælland."

Læst i Kristeligt Dagblad i dag.

Kloge refleksioner om livet

Folkekirken har udgivet en skøn lille app med små refleksioner til det daglige liv. App'en hedder 'Dagens Ord' og jeg er særlig begejstret for Anna Helleberg Kluge's tanker, der både er skarpe og rummer en dyb livserkendelse. Anna Helleberg er sognepræst og tidligere eliteroer.

Jeg synes formidlingskonceptet er meget inspirerende og jeg tror at det lige præcis er sådanne små korte refleksioner, der kan være med til at genere det livsoverskud, livsengagement og livsfællesskab, som så let glider os af hænde i det moderne og produktive liv.
Jeg tror også at konceptet med fordel kan udfoldes på et alment og eksistentiel grundlag uden den særlige religiøse mytologi.

Er du i dit es i dag?

Når vi taler om at et menneske virkelig er og folder sig ud som sig selv, siger vi, at vedkommende er i sit es.
At være i sit es har dog ikke noget med trumf i et kortspil at gøre. Es kommer af esse, som er latin for: at være.  At være i sit es betyder derfor at være i sin væren - at være sig selv, at være identisk med sig selv, at være samtidig med sig selv: dvs både et subjekt og en eksistens. Man er hverken fremmed eller fortabt i sig selv, når man er sig selv.
At eksistere betyder at træde frem, at blive synlig. At træde i eksistens er at træde frem fra sin egen anonymitet og være og blive sig selv. Det er at gå fra at være iagttager til at være deltager i sit eget liv. Det liv er både en gave og en opgave.
Frit efter Peter Thielst, Man bør tvivle om alt - og tro på meget, Det lille forlag, 2002 s.314f.

Ledelsesteori: "Du och jag, Alfred"

I sidste uge havde jeg en fantastisk oplevelse. Jeg var taget med familien på en lille ekstra sensommerferie i Astrid Lindgrens Verden i Vimmerby og genså bl.a. en forestilling med Emil fra Lønneberg og alle de andre fra Katholt.
Og der midt i den skønne sommereftermiddag ramte Emils berømte dialog med Alfred, mig lige i hjertet:

"Du og jeg, Alfed. - Ja, Emil. Du og jeg."

Det er en dialog om den ægte relation. Om det magtfrie rum, der nogle gange udspiller sig imellem mennesker. Det er en dialog og en relation, der vækker en dyb eksistentiel længsel i mig om ægte menneskelig samvær. Som en blogger skrev: "Emil og Alfred ved hvad det handler om".

Det er tankevækkende, at det ikke er Emils far Anton Svenson, Emil har denne dialog med, men karlen Alfred. Alfred er vel på en måde en faderskikkelse for Emil, men står i kontrast til Emils far, der repræsenterer orden, ansvar, magt og autoritet.

I den fiktive verden har digterne (som Astrid Lindgren) jo frihed til at rendyrke forskellige personkarakteristika, og således som her adskille den horisontale kærlighedsdimension (Alfred) med den vertikale kærlighedsdimension (Emils far).

I den virkelige verden gælder der dog en eksistentiel opgave om at integrere disse to dimensioner. Menneskets eksistentielle grundkamp er, ifølge filosoffen Hannah Arendt en kamp om at integrere personlig frihed og det at høre til i et fællesskab. Lykken kræver begge dele - men problemet er, at det ene står i et kontrastforhold til det andet. Derfor er lykken en eksistentiel anstrengelse og ikke en friktionsfri win-win konstellation som mange synes at hævde.

Denne problematik gælder eksistentielt, og det gælder i familielivet og det gælder i ledelse. I forhold til ledelse kan man sige at Alfred repræsentere et leadership-ideal mens Emils far repræsentere en klassisk management-dimensionen.

Jævnfør en af vor tids dominerende ledelsesdiskurser er vi gået fra at dyrke et heoriske ledelsesideal til et demokratisk ledelsesideal. Men ifølge den engelske ledelsesprofessor Keith Grint, skal vi passe på, at vi i vores begejstring over vor tids nye ledelsesparadigme ikke begår den fejl at forholde os lige så ukritisk og romantiserende til det nye paradigmes demokratiske og distribuerede ledelsesideal, som vi i sin tid forholdte os ukritisk og romantiserede til det gamle paradigmes ideal om den stærke og heroiske ledelse. Måske handler det ikke bare om at unbosse!

Du og jeg-dialogen, er udtryk for noget ægte i den menneskelige tilværelsen som vi må kæmpe for at fastholde i vores ellers så performative og målrationelle moderne liv. Og det må fastholdes i dets radikalitet. Men det betyder ikke at vi skal give os hen til en sværmerisk dyrkelse af det gode, det skønne og det sande. Vi må fastholde ambitionen om at integrerer det i det hverdagsliv, der er kendetegnet af så meget andet også, nemlig arbejde, slid, magt, afmagt, hierarki, struktur, deadlines, finanslov med videre.

Som far ønsker jeg ikke selv bare at blive en Alfred-figur, men derimod én der kan integrere både det faderlige og det venskablige, både det ordentlige og det sorgløse, både nødvendigheden og muligheden for at citere Kierkegaard. Jeg vil med andre ord være Anton og Alfred på én gang.

Og i ledelse tænker jeg, at opgaven ligeledes ikke er et kompromis, men en radikal integration af både leadership og management perspektiverne.

Nyt hjemmesidedesign

Jeg er meget glad for endelig at kunne præsentere mit nye hjemmesidedesign på VitaActiva.dk

Der er tale om en langt bedre præsentation af det jeg vil med virksomheden, nemlig at inspirer til en mere vitalistisk og reflekteret måde at være leder og virksomhed på...

Klik rundt på siderne og sig mig, hvad du synes...

Introvert er det nye sort - en uforløst kilde til kreativitet og innovation

Sådan skrev Mandag Morgen i kort anmeldelse af Susan Cains bog Quiet - The Power of Introverts in a World That Can't Stop Talking (2012).

Introverte skal ikke kureres, men derimod udvikles og udnyttes ud fra  egne kvaliteter. Vi har brug for de introverte og vi har brug for at anerkende deres arbejdsomhed, udholdenhed og refleksionsniveau.

Læs om den introverte leder i Mandag Morgens anmeldelse her: De introverts potentiale,

Links til meget mere om introvert kompetence her: Medierne om introverte.

Læs også tidligere blogindlæg om introvert kompetence: Pas godt på den introverte kompetence

Sokrates om glædens paradoks

Sokrates (469-399 f.Kr.) blev af en folkedomstol i det antikke Grækenland dømt til døden og tvunget til at drikke et bæger med skarentydegift. I timerne op til sin død var han i samtale med sine filosofielver, hvorfra Platon gengiver følgende:

"Hvilken underfuld ting, mine venner, er det, mennesket kalder glæde! Hvor underfuldt det dog er knyttet til sin modsætning, smerten. Ingen af delene kan times et menneske samtidig, men hvis man jager den ene og indfanger den, må man sædvanligvis også tage den anden med, som om de begge var forbundet ved det samme hoved. Jeg skulle tro," fortsatte han, "at hvis hvis Æsop havde tænkt på dem, ville han have digtet en fabel om, hvordan de bekrigede hinanden, og Gud ønskede at forlige dem, og da han ikke kunne opnå det, smeltede hans deres hoveder sammen, således t når en af dem sænker sig over et menneske, må den anden også følge med. Netop sådan føler jeg det lige nu, for efter smerterne i mit ben, som lænken har frembragt, følger nu nydelsen ved, at den er væk".

Platon i Phaidon. Gengivet i J.Carey, Øjenvidner til historien, 1999, Haase & Søns Forlag s.49.

Ringo Starr om meditation...

... "Ved dagens ende kan jeg være helt skør, fordi jeg har gjort muldvarpeskud til bjerge. Med meditation kan jeg få dem til at vedblive med at være muldvarpeskud."

Fra 10 kendis-citater om meditation

Det ægte midt i det uægte

Denne sommer har jeg blandt andet læst Martin Herbst's nye bog om det sunde og det syge fællesskab. Martin er sognepræst med en farverig fortid som leder i moonbevægelsen.

'Sunde og syge fællesskaber' giver fantastisk indsigt i det sekteriske miljø og det er især spændende at læse om den selvovervågning, der gør sig gældende der. Martins pointe er dog, at grænsen mellem det syge og det sunde ikke er en horisontal grænse mellem gode og dårlige fællesskaber, men en vertikal grænse mellem det gode og dårlige i os alle. Og dermed er bogens erkendelse relevant for ethvert fællesskab og enhver organisation, der ønsker at forblive sundt, åbent og udviklende.

Bogen er skrevet ud fra en teologisk optik og leverer derigennem en alternativ analyse, der er forskellig fra den både den samfundsvidenskabelige, den psykologiske og den filosofiske analyse af de sekteriske fænomener. Blandt andet trækker Martin Herbst på Søren Kierkegaards eksistensfilosofi.

Bogens helt særlige bidrag er en indgående beskrivelse af begrebet 'åndelig dovenskab', der i sin kerne er et eksistentielt svigt af den opgave det er, at være sig selv. Derudover er der en rig beskrivelse af kærlighedens paradoks, af magtesløshedens styrke og af selvkritikkens nødvendighed. Særligt det sidste  mener Herbst er fraværende i meget af vor tids selvudviklingslitteratur og lifecoach-bølge.

Her følger en række citater fra bogen:

"Sandheden ikke er noget man kan bemægtige sig, som var det en ting. Sandheden må leves, mere end den skal læres." (s.17)

"Når det relative gør sig selv til det absolutte, overskrides grænsen mellem det sunde og det usunde, mellem det opbyggelige og det destruktive." (s.22)

Om Hybris: "Mennesket mister sin storhed, når det glemmer sin begrænsning". (s.22)

"Uden at negligere verdensreligionernes indbyrdes forskelligheder kan man altså godt hævde, at de er enige om at holde sig menneskets begrænsning for øje. Bevidstheden om egen begrænsning afføder tro." ... "Man kunne også sige, at troen er en viden om egen begrænsning. Det er svært at forestille sig et sundt fællesskab uden en sådan viden." (s.26)

"En sekt er en del af det menneskelige fællesskab, der udgiver sig for at være eller repræsentere helheden. At være sekterisk indebærer, at man gør et begrænset perspektiv til hele sandheden." (s.33)

"Verdenshistorien og menneskelivet afgøres i spørgsmålet om, hvordan forholdet skal være mellem det absolutte og det relative. Det spørgsmål er alle filosofiers moder. Af det spørgsmål er den vestlige civilisation blevet født." (s.38).

"Glemmer man det absolutte, forfalder man til et dyr. Glemmer man det relative, ophøjer man sig selv til at være en gud. Begge dele er upassende for et menneske." (s.39)

"Efter min mening ligger teologiens force netop i, at den pointerer selvkritikken." ... "På korset bliver menneskets evindelige tendens til at gøre noget partikulært til noget absolut opløst." (s.46)

"Paulus' opfattelse er, at man først er i stand til at lede andre, når man er blevet skænket de nødvendige nådegaver." (s.49)

Om forførelse "For det første sker forførelse ikke altid mod folks vilje. Det er et spørgsmål, om man overhovedet kan blive forført, hvis ikke ens egen vilje på et eller andet plan spiller med." (s.52)

"Af sig selv bliver verden ikke bedre." (s.56)

Kant om mental dovenskab: "Det er så bekvemt at være umyndig. Hvis jeg har en bog der har forstand på mig, en sjælesørger, der har samvittighed for mig, en læge, der afgør diæten osv., så behøver jeg jo ikke ulejlige mig. Jeg behøver ikke at tænke, når jeg bare kan betale; andre vil overtage den kedelige bestilling for mig." (s.61) (Kant, Hvad er oplysning? i Slagmark 1993, s71.)

Arendt om ondskabens banalitet: "Ifølge Arendt er ondskabens udspring mere usynligt, mere utilgængeligt, ja man fristes til at sige mere uskyldigt." (s.64)

"Det drejer sig ikke om at tilegne sig viden i traditionel forstand. Det drejer sig om at lære at tænke." ... "Heidegger opfatter tankeløshed som menneskets grundproblem." (s.66)

Om åndelig dovenskab (akedia): "Åndelig dovenskab er kærlighedens modsætning. Hvor kærligheden er aktiv, er akedia passiv. Hvor kærligheden er udadvendt, er akedia selvcentreret. Hvor kærligheden skaber glæde, forårsager akedia fortvivlelse. Hvor kærlighed indebærer hengivenhed over for Gud og næsten, er åndelig dovenskab ensbetydende med total ligegyldighed over for Gud og andre mennesker. Grundlæggende er akedia et angreb på det ædleste i mennesket, selve hjertet. Hjertet holder simpelthen op med at banke på den rigtige måde, når det er invaderet af åndelig dovenskab. I den forstand har den intet forhold til kærlighed. Den er kærlighedens negation." (s.76)

"Det er via det negative, man kommer til det positive. Der er ingen anden vej." (s.87)

"For at komme ud af et problem, skal man ind i det." (s.97)

"Vi er ikke selv kilden til kærlighed. Hvor meget vi end elsker, var der nogle, der elskede os først." (s.101)

"Et forståelsesmæssigt bedrag skal bekæmpes med en bedre forståelse, ikke med vold." (s.116)

Victor Hugo: "Der er en ting, der er stærkere end alle verdens hære: og det er en idé, hvis tid er kommet." (s.124)

Om tiden i Moonbevægelsen "Til syvende og sidst blev den virkelige overvågning således opretholdt af mig selv." (s.139)

"Hvis en organisation eksempelvis kender svaret på alle spørgsmål på forhånd, er det ensbetydende med, at der ikke længere er nogen muligheder. Det tegner ikke godt for fremtiden. I en sund organisation skal der være plads til spørgsmål." (s.149)

"Både orientalsk og vesterlandsk religiøsitet afspejler, at hvis man vil ind til livets kerne, kommer man ikke uden om det modsætningsfyldte eller paradoksale." (s.151)

Om kærlighedens paradoks: "Der er en alvor og en frimodighed i kærligheden, man ikke finder nogen andre steder. På én gang tynger og letter den. Kærlighedens tyngde er dens lethed, og dens lethed er dens tyngde." (s.153)

Teologisk kritik af universelle værdier: "Hvor værdierne hos Platon sidestilles med objektiv viden, er de ifølge de bibelske forfattere et spørgsmål om personlig tro. Hvor værdierne hos Platon er fastlagt én gang for alle, insisterer de bibelske beretninger på deres skrøbelighed." (s.163)

Om det ubetingede anliggende: "Hvis mennesker skal være i fællesskab er to punkter ikke nok. Der er brug for et tredje. Det viser sig meget tydeligt i dialogen mellem to mennesker. Hvis der kun er to meninger må man vælge. Enten har du ret eller også har jeg ret. Enten skal du følge mig, eller også skal jeg følge dig. Derved låses vi fast. Problemet bliver faktisk større, hvis vi begge har ret. Med en tredje position opstår en ny mulighed og rummelighed. Vi kan begge have ret og dog lade os lede af noget større." (s.172)

"Der er nok mange, der opfatter tilstedeværelsen af frygt som det største problem i et usundt fællesskab. Der er ikke helt korrekt. Fraværet af frygt er faktisk et større problem." (s.195)

"Dybest set er det ikke os, der er i kontrol. Men det vil vi ikke erkende. Frygten for at erkende vores egen begrænsning låser os fast i en kontrol, der er frygtens spejlbillede. Det peger igen på, at det sunde menneskelige fællesskab er kendetegnet ved magtesløshed." (s.211)

God sommer!

eksistenscitat

"Der er dømt til at være en kløft mellem, dem vi er, og dem, vi gerne vil være. Det mener jeg er et menneskeligt vilkår. ... Vi skal leve med kløften og bestræbe os på at gøre den så lille som muligt."

Forfatter Finn Slumstrup i Kristeligt Dagblad, 6.juni 2013 s4.

Samfundets tre hytter

Jeg har for nyelig afsluttet et undervisningsforløb i eksistens og ledelse på CBS og kom i den forbindelse til at tænke på en gammel artikel som jeg engang læste i Kristeligt Dagblad.

Artiklen er et interview med den norske skuespiller Baard Owe og handler om dynamikker og kontraster imellem rolle og person. Jeg tænkte på artiklen fordi den berører forbindelsen imellem eksistens og ledelse som på en gang både er dynamisk og kontrastfyldt. Eksistensdimensionen kan ikke udenvidere underlægges ledelses, men er samtidig dybt integreret i ledelse.

Baard Owes refleksioner går på, at vi altid bygger tre hytter, når vi bygger samfund: en høvdingehytte, en gudehytte og en dansehytte. Høvdingehytten (ledelseshytten) er selvfølgelig central, og alle veje går dertil og ud derfra, ifølge Baard Owe. Men høvdingehytten kan ikke så alene som figur for sammenhængskraften. Høvdingehytten gør noget ved os som vi må være på vagt overfor, hvorfor vi har brug for de andre hytter.

Eksistens er i radikal forstand noget andet end ledelse. Det er en selvstændig dimension, der ikke bare kan reduceres til at være en af pillerne i høvdingehytten. Eksistens kræver sin egen hytte, hvor der kan reflekteres og perspektiveres.

Læs Baard Owes beskrivelse af de tre hytter nedenfor som er sakset fra www.religion.dk:

"Høvdingehytten dikterer roller 

- Alle veje går ind til høvdingehytten. Og ud fra den går der nogle firkantede ting, som menneskene skal rette sig ind efter og forholde sig til. Og det skal de gøre på tværs af deres biologi, siger Baard Owe og uddyber: 

- Vi er dyr og i bund og grund primitive. Og vi skal så tillære os forskellige roller, og det gør vi ikke, uden at det går ud over biologien. Når disse her kollisioner mellem loven og mennesket opstår, kommer der traumer og skævheder, siger han. 

I gudehytten finder du dit eget væsen 

- Du bliver i samfundet identificeret med en funktion og mister på den måde dig selv og din egen helhed. Derfor er der en gudehytte, hvor du går ind, når du har de der problemer. Så finder du indad, finder ind til dit eget væsen og finder ud af, at du er en del af noget, som er større end dig selv, siger Baard Owe. 

- Religion bringer dig ind i dig selv og fjerner dig fra de her ydre masker, og den skyld du måske har påført dig, fordi du prøver at gøre det rigtige, prøver at opfylde loven, siger han. 

Teaterhytten viser dig, at du spiller en rolle 

- Teatret beskæftiger sig med de her traumer, som menneskene får og ser på rollefunktioner som masker, siger Baard Owe og uddyber: 

- Hvis du for eksempel sidder og taler med en skattefunktionær, som overhovedet ikke kan forstå hvad du menneskeligt siger. Så ser du en fjernhed hos ham og oplever, at det ikke er et menneske du sidder overfor men en funktion. Så kan du komme til at tro at sådan er mennesket, men det er ikke mennesket, der er sådan, det er systemet, det er funktionen, der er sådan. 

- Så går du i teatret og sidder sammen med mange andre i mørket og er maskeløs. Så kommer maskerne ind på scenen, for eksempel den funktionær du snakkede med. Og så græder du og griner, men du opdager, at du gør det sammen med alle de andre. Også ham funktionæren der sidder ved siden af dig. Og der opstår en følelse af, at der er noget, vi er fælles om. 

- På teatret oplever du, at menneskene ikke er de roller, de spiller. De tager rollerne på og af og er stadigvæk mennesker. Teatret er en kollektiv oplevelse, som fjerner skellene mellem mennesker. At vi egentlig i bund og grund er ens. Det er en horisontal oplevelse: at vi ser det samme og bliver fjernet fra vores maske, hvorigennem vi kan erkende noget. Derfor tror jeg, at teatret er en livsnødvendighed, slutter Baard Owe." 

Fra lykke til glæde

"Betænk, at Du kan see, at Du kan høre, at Du kan lugte, at Du kan smage, at Du kan føle; at Solen skinner for Dig – og for Din Skyld, at, naar den bliver træt, at saa Maanen begynder, og at saa Stjernerne tændes; at det bliver Vinter, at hele Naturen forklæder sig, leger fremmed – og for at fornøie Dig; at det bliver Foraar, at Fuglen kommer i talrig Flok – og for at glæde Dig, at det Grønne spirer frem, at Skoven voxer sig skjøn, og staaer Brud – og for at glæde Dig; at det bliver Efteraar, at Fuglen reiser bort, ikke fordi den gjør sig kostbar, o, nei, men for at Du ikke skal blive kjed af den, at Skoven gjemmer sin Pynt for næste Gangs Skyld, det er, for at den næste Gang kan glæde Dig: dette skulde være Ingenting at glæde sig ved!" (SKS LF 11:43-44)

Betænk - det hele for dig. Sådan skriver Søren Kierkegaard i et aldeles fantastisk skrift om glæden. Skriftet, der "i Modsætning til Pseudonymen" er skrevet med "høire Haand", hedder 'Lilien paa Marken og Fuglen under Himlen' og er nok noget af det smukkeste Kierkegaard har skrevet. Han er i det mindfule hjørne og skriver om glæden - ikke som eskapisme, men som fylde af liv og nærvær i nu'et.

Den glæde Kierkegaard skriver om er ikke det samme som lykke. I dag lever vi en i kultur, der jagter lykken og det gode liv. Vi tror der findes en opskrift på det gode liv og, at det kan defineres og skrives ind i en generisk model eller metode. Men med glæden er det anderledes. Den kan ikke indhentes, men den indhente én. Glæden er ikke ligesom lykken, noget der har en årsag. Glæden er spontan, ubetinget, subjektiv, paradoksal og i overflod.

Der findes en lykke, som kommer udefra; vi kunne kalde den for æstetisk nydelse. Men glæden kommer indefra, den er en dybere oplevelse af fred, lykke, mening, overskud og overflod.

Der skal så lidt til at gøre én glad, men netop derfor er glæden så svær: "O, os Mennesker volde Betingelserne, for at vi skulle blive glade, megen Møie og Bekymring - selv om vi fik alle betingelserne, bleve vi maaskee alligvel ikke ubetinget glade." (p42) Derfor skal liljen og fulgen være vores læremestre i glæde."

”Hvad er Glæde, eller det at være glad? Det er, i Sandhed at være sig selv nærværende; men det at være sig selv i Sandhed nærværende, det er dette »Idag«, dette, at være idag, i Sandhed at være idag.” (p43)

Så at være glad, er ikke det samme som at være tilfreds. Contentment er ikke det samme som satisfaction.
Danmark er ikke længere verdens lykkeligste folk og måske er denne udvikling ikke så ringe endda. Vi er ikke længere så tilfredse som vi engang var. Måske er vi begyndt at blive sultne igen. Det lover godt for glæden.

'Liljen på marken og fulgen under himlen' er udgivet i en flot illustreret udgave med monotypier af Maja Lisa Engelhardt og efterskrift af Niels Jørgen Cappelørn. Kristeligt Dagblads Forlag, 2010.

nu når vi er i det kritiske hjørne...

Her en sjov kritik af selvledelse fra WulffogMorgenthaler.dk  (klik på billedet for stor)

Et sigende billede...

Jeg kom til at tænke på selvudviklingsteknologier (eller intimteknologier) da jeg så dette billede. Rationelle disciplineringsteknologier synes altid at stå i kontrast til en fri og vitalistisk udfoldelse af det ægte menneskelige...

Nyt upload om Kierkegaard og Det Personlige Lederskab

I sidste uge holdt jeg et inspirationsseminar om Søren Kierkegaard og eksistens i ledelse på Bernstoff Slot for en gruppe offentlige ledere. Se uddrag af mine slides her

Vita Activa på Facebook

Nu er Vita Activa kommet på Facebook. Klik dig ind på https://www.facebook.com/VitaActivaDK og følg med i nyheder, arrangementer og konceptudvikling ...

Pas godt på den introverte kompetence

 

"Måske skulle hun bare passe sit arbejde og ikke bruge så meget tid på at 'positionere sig strategisk i forhold til sin karriere'". - Sådan hørte jeg forleden en introvert beklage sig over en meget ekstrovert kollega. Jeg tænkte, at der heri måske lå en dybere konflikt, end blot en personkonflikt: Esse, non videri!

Så læste jeg i weekenden en artikel i Søndagsavisen, hvor der stod at Tænkerne bliver fyret først. Artiklen handlede om at ledere skulle blive bedre til at balancere de introverte og de ekstroverte ressourcer og ikke forfordele den ene på bekostning af den anden. Artiklen citerede psykolog Camilla Carlsen Bechgaard, der har sagt: »Det er en udbredt misforståelse at tro, at indadvendte mennesker partout er generte. Det er der ikke belæg for at antage.« (17.-19. maj 2013 s.46).

Jeg ved ikke om overskriften har helt ret, men jeg er overbevist om at det kan være ekstra vanskeligt for introverte at gøre sig gældende i denne megen ekstroverte tid, og at der derfor knytter sig en særlig ledelsesopgave til ledelse af introverte. Ikke fordi, der er problemrt med de introverte, men fordi der er problemer med tidsåndens forudindtagelser.

 

Lederens fokus skal være på værdiskabelse, og dette kræver et godt miks af introverte og ekstroverte kompetencer. Introverte kompetencer handler blandt andet om fordybelse, analyse og refleksion. Og en introvert har måske mere tendens til at stille de irriterende hvorfor-spørgsmål til en opgave end de mere eksekverende hvordan-spørgsmål. Den introverte kompetence er dog andet og mere end unødig støj på kommandovejen. Det er et anliggende om mening gennem reel værdiskabelse ("Marv, ej bark!" jf Tycho Brahe's valgsprog), og bl.a. derfor skal introverte ledes anderledes end ekstroverte.

Jeg mener, der er belæg for at sige, at vi i dag lever i en meget ekstrovert tid. Jeg har fx ikke set et eneste jobopslag, hvor der står: "vi søger en indadvendt kollega", mens der er talrige eksempler på det modsatte. Sproget afslører tidsåndens præferencer.

Måske kan man - med Søren Kierkegaard - ligefrem sige, at vi lever i fantasternes tid. Fantasten er en personkarikatur, som Kierkegaard bruger til at beskrive æstetikerens vildfarelse, der lever i en overdreven egenreference, og hvor alt er muligt, og intet er nødvendigt. Men for Kierkegaard handler det derimod om en radikal integration af både det nødvendige og det mulige.

De introverte skal ikke bare lære at blive mere ekstroverte, ligesom de ekstroverte heller ikke bare skal blive mere introverte. Det handler derimod om at kunne integrere begge kompetencer i radikal og dynamisk ledelseskultur. Denne radiakle integration (af nødvendighed og mulighed) er gansek vist ifølge Kierkegaad en opgave for den enkelte (Kierkegaard ville nok ikke være særlig begejstret for vor tids hang til person-typologiseringer, fordi de synes at skabe streotype forestillinger og udvisker individidets ejendommeligheder). Dog er det efter min mening, netop en ledelsesopgave, at lede denne eksistentielle integration af selvet i arbejdslivet.

 

Her et par blogs med inspiraton til at overleve som introvert i en ekstrovert verden:

• Shhh - de introverte kommer!
• Susan Cain: The Power of Introverts
• Anna Skyggebjerg: Stå ved dig selv



Det gennemsnitlige menneske - ekstraordinære resultater skabes af ordinære mennekser

Jeg glæder mig meget til at læse Morten Albæks kommende bog: "Det gennemsnitlige menneske - om at lede sig selv og andre i en global verden".

Jeg tror det er en vigtig bog. Det forekommer mig, at der hersker en forløjethed i vores kultur, der grunder på en eskapistisk og overdreven optimistisk udviklingsantropologi.

Om bogen skriver han: ”Op igennem 1990’erne og 00’erne har vi skabt en kultur, der alene har opfordret mennesket til at definere sig selv ved sine ambitioner, drømme og fantasier. En kultur, der reproducerer folks manglende evne til nøgternt at vurdere egne evner ved at anspore dem til konsekvent at overvurdere dem.”

Hvis vi for alvor skal udvikle os, må udviklingen starte med en sand selverkendelse. Mennesket er, som Kierkegaard formulerer det, en syntese af nødvendighed og mulighed. Hvis vi kun fokuserer på mulighedsdimensionen ender vi i fantastens selvbedrag. Vi har brug for at kunne se det guddommelige i det almindelige menneskeliv og ikke som et fravær af det almindelige. Se, det er stort!

Gyldendal inviterer til fyraftensarrangement om bogen tirsdag den 4. juni 2013 fra 15.30-17.30.  Tilmelding til de hurtige her: Det gennemsnitlige menneske – om at lede sig selv og andre i en global verden.

Den stærkeste beruselse kommer indefra...

Der er noget berusende over den danske salmeskat. Især når den sætter sprog og billeder på ens indre eksistentielle erfaringer.

Jeg hørte forleden en genudsendelse af P1 programmet 'Filosoffen, forfatteren og fremtidskvinden' med de altid skarpe Ole Fogh Kirkeby, Kund Romer og Anne Skare Nielsen. Udsendelsen handlede om rus og beruselse og om det at være grebet af noget, der er større end en selv.

Værten Susanna Sommer læste bl.a. om en stærk oplevelse som forfatter og digter Dan Turèll havde som 10 årig under en morgensang i Vangede Skole med B. S. Ingemanns morgensalme 'Lysets engel går med glans':

"Da jeg hørte det første vers: ”Lysets engel går med glans” besvimede jeg, for første gang i mit liv. Jeg faldt sammen og blev båret ind i et klasseværelse, hvor jeg vågnede nogle minutter senere, stadig mumlende – sagde de – om Lysets engel. Dette billede var så stærkt og rent, at det kunne ramme selv en 10-årige gadedreng i hjertet eller livet, under en morgensang man, barn og barn imellem, ellers kun opfattede som en lejlighed til at parodiere og gøre nar. … Lysets Engel væltede mig – bogstaveligt. Lysets Engel gik gennem skolens mure og ud i Vangede. Verden var ikke mere den samme."

INGEMANN, BERNHARD SEVERIN: Lysets engel. Udvalgte digte ved Dan Turèll. København 1989.

Læs mere om Dan Turèll og Ingemann.

De middelmådige er mest tilfredse...

Jeg læste denne tankevækkende overskrift i det seneste nummer af DJØF-bladet. Overskriften stammer fra en undersøgelse som Leadership IQ har gennemført, der viste at top-performere generelt er mindre tilfredse med deres arbejde end 'middelmådige' performere.

Dette er tankevækkende fordi det må være en ambition for enhver ordentlig organisation at kombinere det ambitiøse arbejdsliv med det bæredygtige.

Et bæredygtigt arbejdsliv forudsætter et bæredygtigt liv. Og et bæredygtigt liv forudsætter en grad af diversitet. Ligesom investeringsrådgiveren ikke anbefaler at du investere hele din formue i aktier fra ét enkelt firma, således anbefaler 'meningsrådgiveren' at du heller ikke investere hele dit meningsbegreb i én relation eller i en rolle, som fx karriereren. Du er mere end din karrierer, og det er nok vigtigt at du spreder din meningsinvestering ud over flere forskellige livsroller.

Se notitsen fra DJØF-bladet her (nr.8 3.maj 2013 s.7):

Ledelse af selvledelse: Tag aldrig initiativet fra medarbejderen!

Jeg læste for nogle dage siden et interview med thrillerforfatter, bestseller og overlæge, dr.med. Steffan Jacobsen, der blandt harcelerede mod vor kulturs overfladiskhed og curlingkultur. Jeg faldt over dette citat som jeg tænker ikke bare er en eksistentiel sandhed (jf. det Kierkegaardske perspektiv om at man ikke kan ville for et andet menneske), men også en ledelsesmæssig og pædagogisk sandhed om at der i ledelse af selvledende må være et frirum til personlig fortolkning af opgaven: 

"Man bliver nød til selv at tage ansvar for at komme et bedre sted hen. Man må aldrig tillade, at andre tager initiativet fra en" Steffen Jacobsen. (WA 10 8.marts 2013. Bøger s.8-9).

Du kan ikke stræbe dig til sindsro...

I anledningen af den foranstående påskehøjtid fik jeg lov at levere en lille påskerefleksion til kunder og medarbejdere i Statens Kompetencecenter.

Jeg tog udgangspunkt i et Søren Kierkegaard citat: "Med det tilkomne beskæftiger den sig, som forventer noget" - og søgte at formulere et supplement til vor tids 'se ind i dig selv' mantra.

Det handler om at udvikle sig igennem modstand og modgang. Det handler om at være tilfreds med at være utilfreds.

Se klippet her:
(bær venligt over med mit knap så professionelle medietække. Jeg lover at arbejde videre med min fremtoning inden næste gange)



Link og omtale: Statens Center for Kompetenceudvikling

God påske.

På den anden side af selvskabelsen...

 

Kristeligt Dagblad markerer 200-året for Søren Kierkegaards fødselsdag med en række artikler om geniets tænkning og betydning. En af de bedre er et interview med sognepræst og kierkegaardkender Martin Herbst.

 

Martin fortæller om kampen mod den åndelige dovnskab og om Kierkegaards betydning for hans vej ud af Moonbevægelsen! "Kierkegaards begreb 'åndelig dovenskab' viste sig i, at jeg havde glemt det vigtigste i min kristne tradition og indlod mig på et vildt selvskabelsesprojekt" skriver sognepræsten.

 

I artiklen giver Martin en meget fin beskrivelse af 'åndelig dovnskab' og bringer til slut et længere kierkegaardcitat med en af de smukkeste beskrivelser af den kristelige kærlighed.

 

Læs artiklen her: Præst: Kierkegaard var afgørende for mit brud med Moon-bevægelsen 

 

Citat om åndelig dovnskab og rastløs foretagsomhed:

 

"På det aktive plan bevirker åndelig dovenskab, at man drukner livets store spørgsmål i rastløs foretagsomhed. Fordi åndelig dovenskab skjuler sig bag et bjerg af aktivitet, er den så svær at afsløre. Det er og bliver en opgave for den enkelte. I Kierkegaards sene og angiveligt mest reflekterede værk, Sygdommen til Døden, sætter han ligefrem den åndelige dovenskab på formel. Han beskriver den som en fortvivlelse, der har et dobbeltaspekt: For det første vil man ikke være sig selv. For det andet vil man være sig selv på en forskruet måde."

Pust. Det er hård kost. Men vi ved det jo godt, inderst inde...

Filosofien må op af lænestolen!

Lige siden demokratiet i det antikke Athen dømte filosofiens førstemand, Sokrates, til døden, har filosofien være fornærmet på den politiske magt.

Men denne fornærmethed går ikke længere. Filosofien må ud af elfenbenstårnet og påny genforbinde sig med praksis. Den må op af lænestolen, ud i virkeligheden (uden citationstegn) og blive snavset af den politiske, kommercielle og pragmatiske virkelighed. Filosofien må lære at begå sig torvet og gøre sig gældende på torvets præmisser, kun derved kan den gøre sin kritik, korrektiv og merværdi gældende.

Dette er budskabet fra den nytiltrådte professer i anvendt filosofi på Aalborg Universitet, Antje Gimmler. Hør interviewet med hende på P1 Eksistens 'Filosoffer, kom så ud og i gang' og læs om den praktiske filosofis fem aktuelle anvendelsesområder.

Jeg kan kun tilslutte mig Antje Gimmlers projekt. Det er som den gamle teolog Augustin skrev, ikke nok at kende målet, man må også kende vejen.

Bonuscitat: "Grå, kære ven, er al teori, grønt er livets gyldne træ." Goethe

Jamen dog, 100 visninger...

Jeg fik en lille hilsen fra slideshare i dag. Jeg er meget overrasket over at min præsentation om eksistens og kompetenceudvikling fra sidste uge allerede har over 100 visninger. Hvis det virkelig er rigtigt så bestyrker det min antagelse om, at der er et stort 'marked' for livs- og eksistensfilosofisk refleksion i ledelse og organisationsudvikling... Det er bare med at komme ud over stepperne...

Den autentiske leder laver fejl : Implement

Det handler om at komme forbi sig selv. Læs denne indsigtefulde klumme fra partner i Implement Niels Ahrengot om den autentiske leder: Den autentiske leder laver fejl : Implement

Jeg kom til at tænke på en refleksion hos Nietzsche om 'menneskeåndens transformationer'. Mennesket vågner op og forstår at det er blevet et trækdyr. Det er som et æsel eller en kamel, der slæber rundt på andres byrde. Det vil mennesket ikke mere. Det går i sig selv, tager sit liv på sig og gør sig fri. Det vil være løve. Fri og Herre i eget hus. Dette er et billede på overmennesket. Den stærke leder. Her slutter mange fortællinger, men ikke de allerbedste fortællinger. For en dag vågner løven op og ser at det ikke skaber noget - det fortærer kun. Det må gå i sig selv én gang til og blive noget andet. Det må blive som et barn. Det må ydmyge sig. Komme forbi sig selv og egoet og koble sig ind på en langt større fortælling. (Nietzsche Således talte Zarathustra: 'Om de tre forvandlinger')

JA - det handler om at skabe ekstraordinære resultater - det handler ikke om at være et ekstraordinært menneske.

Hvad er det blivende element i en organsiation - og hvordan gøres det stærkere?

Jeg har i dag haft en interessant samtale med to HR-chefter fra DONG Energy om det blivende element i en organisation.

Er det forretningsmodellen? Er det ledelsen? Er det bygningerne? Er det teknologien? Er det medarbejderne? Er det styresystemerne? Er det firmanavnet? Er det logoet? Er det patenterne?

Nej vel. Alle disse ting kan skiftes ud med tiden.
Der er noget andet til stede i organisationer, som er af en mere langsigtet karakter, som er meget væsentlig, men ikke særlig håndgribelig.

Det er virksomhedens værdier, historie, grundlæggende antagelser, kultur og brand. Her har vi fat i noget som overlever chefer, organisationsændringer, frasalg, fussioner og nye domiciler.

Virksomhedens værdier og historie er ikke noget, der ikke kan ødelægges, men det er noget, der kan tage årtier at bygge op.

====

Spørgsmålet er hvordan vi gør dette stærkere? Hvordan kan vi arbejde med organisationskulturen, så den bliver mere robust, så medarbejdere og ledere bliver mere robuste - både professionelt og menneskeligt...

Det handler om at skabe en øget bevidsthed om historien og værdierne. Det handler om at chefen må op på ølkassen og fortælle sin fortællingen. Det handler om at investerer i organisationskulturen.

Mon ikke der gemmer sig en sand resourvare af passion, engagement, kreativitet og livsmod i enhver organisation, som bare venter på at blive forløst...

Ny film om Hannah Arendt

En ny biografisk film om den politiske filosof Hannah Arendts liv har fornyelig haft premiere i Tyskland. Det er en film jeg glæder mig til at se. Hannah Arendt er en stor tænker, der fortjener større opmærksomhed herhjemme.

Se traileren til filmen her: Youtube.
Læs mere om filmen her: (IMDb)
Læs mere om Hannah Arendt her: Wikipedia (dk) (en)

Tillid som konkurrencefordel

Danmark ligger på en førsteplads på tillidsbarometeret.  Vi er det land i verden, hvor den mellemmenneskelige tillid og tilliden til institutioner som staten, politiet, domstolen, embedsmænd ect. ligger allerhøjst.

Ifølge professer Gert Tinggaard Svendsen fra Aarhus Universitet medfører et højt tillidsniveau i samfundet:

• et lavt behov for kontrol, styring og regler
• at opgaver kan uddelegeres
• at aftaler kan indgåes muntligt uden kontrakter og kontrol

Et højt tillidsniveau medfører kort sagt et lavere ressourcetræk. Tillid er en vigtig konkurrenceparameter, som vi skal værne om.

For tillid hviler altid på et skrøbeligt fundament. Det er let at ødelægge, og svær at opbygge. "Vi har i dette samfund et vækstlag af tillid som vi skal passe på." siger Jørgen Carlsen, forstander på Testrup Højskole. "Danmarks åndelige grundlag er tillid" fortsætter han... "vi er en nation der er grundlagt på ånd".

Hvor kommer tilliden fra. Professer Tinggaard Svendsen peger på en lang historisk tradition. Han peger på Grundtvig, højskolebevægelsen, andelsbevægelsen, protestantisk etik mv.

Tillid eller tilsyn?
Et samfund kan ikke bygge på retsprincipperne alene: "Det er ikke nok, at betale sin skat og holde landets love. Vi er nogle der mener, at det også ville være godt, hvis vi samtidig ville hinanden det godt...." (Jørgen Carlsen).

Hør selv:
P1, Krause på Tværs: Den store bundvendig (24/12/2012)

Læs selv:
Gert Tinggaard Svendsen, Tillid. Tænkepauser 4. 2012. Arhus Universitetsforlag: (e-bog)

citater fra bogen:

• "Min tanke var, at danskernes sociale tillid til andre måske er et enestående råstof. En guldgrube, der kan forklare, hvorfor vi er blevet så rige og lykkelige, som vi er." (s14)
• "tillid er Danmarks usynlige brændstof, der giver ekstra opdrift" (25)
• "Danmark har tradition for selvorganisering på arbejdet, hvor man i vid udstrækning stoler på, at folk gør deres arbejde" (s69)
• "...produktiviteten og kvaliteten af arbejdet er højere, når virksomheder viser tillid til de ansatte. Arbejdsmiljøet bliver bedre, og sygefraværet falder." (s71)

Læs mere her: http://da.unipress.dk/udgivelser/t/tillid/

En stor kanon...

Robert Storm Petersen: En kanon kan godt være en kanin, der er stavet forkert.

SMIL