Nyt upload om Kierkegaard og Det Personlige Lederskab

I sidste uge holdt jeg et inspirationsseminar om Søren Kierkegaard og eksistens i ledelse på Bernstoff Slot for en gruppe offentlige ledere. Se uddrag af mine slides her

Vita Activa på Facebook

Nu er Vita Activa kommet på Facebook. Klik dig ind på https://www.facebook.com/VitaActivaDK og følg med i nyheder, arrangementer og konceptudvikling ...

Pas godt på den introverte kompetence

 

"Måske skulle hun bare passe sit arbejde og ikke bruge så meget tid på at 'positionere sig strategisk i forhold til sin karriere'". - Sådan hørte jeg forleden en introvert beklage sig over en meget ekstrovert kollega. Jeg tænkte, at der heri måske lå en dybere konflikt, end blot en personkonflikt: Esse, non videri!

Så læste jeg i weekenden en artikel i Søndagsavisen, hvor der stod at Tænkerne bliver fyret først. Artiklen handlede om at ledere skulle blive bedre til at balancere de introverte og de ekstroverte ressourcer og ikke forfordele den ene på bekostning af den anden. Artiklen citerede psykolog Camilla Carlsen Bechgaard, der har sagt: »Det er en udbredt misforståelse at tro, at indadvendte mennesker partout er generte. Det er der ikke belæg for at antage.« (17.-19. maj 2013 s.46).

Jeg ved ikke om overskriften har helt ret, men jeg er overbevist om at det kan være ekstra vanskeligt for introverte at gøre sig gældende i denne megen ekstroverte tid, og at der derfor knytter sig en særlig ledelsesopgave til ledelse af introverte. Ikke fordi, der er problemrt med de introverte, men fordi der er problemer med tidsåndens forudindtagelser.

 

Lederens fokus skal være på værdiskabelse, og dette kræver et godt miks af introverte og ekstroverte kompetencer. Introverte kompetencer handler blandt andet om fordybelse, analyse og refleksion. Og en introvert har måske mere tendens til at stille de irriterende hvorfor-spørgsmål til en opgave end de mere eksekverende hvordan-spørgsmål. Den introverte kompetence er dog andet og mere end unødig støj på kommandovejen. Det er et anliggende om mening gennem reel værdiskabelse ("Marv, ej bark!" jf Tycho Brahe's valgsprog), og bl.a. derfor skal introverte ledes anderledes end ekstroverte.

Jeg mener, der er belæg for at sige, at vi i dag lever i en meget ekstrovert tid. Jeg har fx ikke set et eneste jobopslag, hvor der står: "vi søger en indadvendt kollega", mens der er talrige eksempler på det modsatte. Sproget afslører tidsåndens præferencer.

Måske kan man - med Søren Kierkegaard - ligefrem sige, at vi lever i fantasternes tid. Fantasten er en personkarikatur, som Kierkegaard bruger til at beskrive æstetikerens vildfarelse, der lever i en overdreven egenreference, og hvor alt er muligt, og intet er nødvendigt. Men for Kierkegaard handler det derimod om en radikal integration af både det nødvendige og det mulige.

De introverte skal ikke bare lære at blive mere ekstroverte, ligesom de ekstroverte heller ikke bare skal blive mere introverte. Det handler derimod om at kunne integrere begge kompetencer i radikal og dynamisk ledelseskultur. Denne radiakle integration (af nødvendighed og mulighed) er gansek vist ifølge Kierkegaad en opgave for den enkelte (Kierkegaard ville nok ikke være særlig begejstret for vor tids hang til person-typologiseringer, fordi de synes at skabe streotype forestillinger og udvisker individidets ejendommeligheder). Dog er det efter min mening, netop en ledelsesopgave, at lede denne eksistentielle integration af selvet i arbejdslivet.

 

Her et par blogs med inspiraton til at overleve som introvert i en ekstrovert verden:

• Shhh - de introverte kommer!
• Susan Cain: The Power of Introverts
• Anna Skyggebjerg: Stå ved dig selv



Det gennemsnitlige menneske - ekstraordinære resultater skabes af ordinære mennekser

Jeg glæder mig meget til at læse Morten Albæks kommende bog: "Det gennemsnitlige menneske - om at lede sig selv og andre i en global verden".

Jeg tror det er en vigtig bog. Det forekommer mig, at der hersker en forløjethed i vores kultur, der grunder på en eskapistisk og overdreven optimistisk udviklingsantropologi.

Om bogen skriver han: ”Op igennem 1990’erne og 00’erne har vi skabt en kultur, der alene har opfordret mennesket til at definere sig selv ved sine ambitioner, drømme og fantasier. En kultur, der reproducerer folks manglende evne til nøgternt at vurdere egne evner ved at anspore dem til konsekvent at overvurdere dem.”

Hvis vi for alvor skal udvikle os, må udviklingen starte med en sand selverkendelse. Mennesket er, som Kierkegaard formulerer det, en syntese af nødvendighed og mulighed. Hvis vi kun fokuserer på mulighedsdimensionen ender vi i fantastens selvbedrag. Vi har brug for at kunne se det guddommelige i det almindelige menneskeliv og ikke som et fravær af det almindelige. Se, det er stort!

Gyldendal inviterer til fyraftensarrangement om bogen tirsdag den 4. juni 2013 fra 15.30-17.30.  Tilmelding til de hurtige her: Det gennemsnitlige menneske – om at lede sig selv og andre i en global verden.

Den stærkeste beruselse kommer indefra...

Der er noget berusende over den danske salmeskat. Især når den sætter sprog og billeder på ens indre eksistentielle erfaringer.

Jeg hørte forleden en genudsendelse af P1 programmet 'Filosoffen, forfatteren og fremtidskvinden' med de altid skarpe Ole Fogh Kirkeby, Kund Romer og Anne Skare Nielsen. Udsendelsen handlede om rus og beruselse og om det at være grebet af noget, der er større end en selv.

Værten Susanna Sommer læste bl.a. om en stærk oplevelse som forfatter og digter Dan Turèll havde som 10 årig under en morgensang i Vangede Skole med B. S. Ingemanns morgensalme 'Lysets engel går med glans':

"Da jeg hørte det første vers: ”Lysets engel går med glans” besvimede jeg, for første gang i mit liv. Jeg faldt sammen og blev båret ind i et klasseværelse, hvor jeg vågnede nogle minutter senere, stadig mumlende – sagde de – om Lysets engel. Dette billede var så stærkt og rent, at det kunne ramme selv en 10-årige gadedreng i hjertet eller livet, under en morgensang man, barn og barn imellem, ellers kun opfattede som en lejlighed til at parodiere og gøre nar. … Lysets Engel væltede mig – bogstaveligt. Lysets Engel gik gennem skolens mure og ud i Vangede. Verden var ikke mere den samme."

INGEMANN, BERNHARD SEVERIN: Lysets engel. Udvalgte digte ved Dan Turèll. København 1989.

Læs mere om Dan Turèll og Ingemann.

De middelmådige er mest tilfredse...

Jeg læste denne tankevækkende overskrift i det seneste nummer af DJØF-bladet. Overskriften stammer fra en undersøgelse som Leadership IQ har gennemført, der viste at top-performere generelt er mindre tilfredse med deres arbejde end 'middelmådige' performere.

Dette er tankevækkende fordi det må være en ambition for enhver ordentlig organisation at kombinere det ambitiøse arbejdsliv med det bæredygtige.

Et bæredygtigt arbejdsliv forudsætter et bæredygtigt liv. Og et bæredygtigt liv forudsætter en grad af diversitet. Ligesom investeringsrådgiveren ikke anbefaler at du investere hele din formue i aktier fra ét enkelt firma, således anbefaler 'meningsrådgiveren' at du heller ikke investere hele dit meningsbegreb i én relation eller i en rolle, som fx karriereren. Du er mere end din karrierer, og det er nok vigtigt at du spreder din meningsinvestering ud over flere forskellige livsroller.

Se notitsen fra DJØF-bladet her (nr.8 3.maj 2013 s.7):