Der er noget berusende over den danske salmeskat. Især når den sætter sprog og billeder på ens indre eksistentielle erfaringer. Jeg hørte forleden en genudsendelse af P1 programmet 'Filosoffen, forfatteren og fremtidskvinden' med de altid skarpe Ole Fogh Kirkeby, Kund Romer og Anne Skare Nielsen. Udsendelsen handlede om rus og beruselse og om det at være grebet af noget, der er større end en selv.
Værten Susanna Sommer læste bl.a. om en stærk oplevelse som forfatter og digter Dan Turèll havde som 10 årig under en morgensang i Vangede Skole med B. S. Ingemanns morgensalme 'Lysets engel går med glans':
"Da jeg hørte det første vers: ”Lysets engel går med glans” besvimede jeg, for første gang i mit liv. Jeg faldt sammen og blev båret ind i et klasseværelse, hvor jeg vågnede nogle minutter senere, stadig mumlende – sagde de – om Lysets engel. Dette billede var så stærkt og rent, at det kunne ramme selv en 10-årige gadedreng i hjertet eller livet, under en morgensang man, barn og barn imellem, ellers kun opfattede som en lejlighed til at parodiere og gøre nar. … Lysets Engel væltede mig – bogstaveligt. Lysets Engel gik gennem skolens mure og ud i Vangede. Verden var ikke mere den samme."
INGEMANN, BERNHARD SEVERIN: Lysets engel. Udvalgte digte ved Dan Turèll. København 1989.
Læs mere om Dan Turèll og Ingemann.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar