torsdag den 28. februar 2013

Jamen dog, 100 visninger...

Jeg fik en lille hilsen fra slideshare i dag. Jeg er meget overrasket over at min præsentation om eksistens og kompetenceudvikling fra sidste uge allerede har over 100 visninger. Hvis det virkelig er rigtigt så bestyrker det min antagelse om, at der er et stort 'marked' for livs- og eksistensfilosofisk refleksion i ledelse og organisationsudvikling... Det er bare med at komme ud over stepperne...

Den autentiske leder laver fejl : Implement

Det handler om at komme forbi sig selv. Læs denne indsigtefulde klumme fra partner i Implement Niels Ahrengot om den autentiske leder: Den autentiske leder laver fejl : Implement

Jeg kom til at tænke på en refleksion hos Nietzsche om 'menneskeåndens transformationer'. Mennesket vågner op og forstår at det er blevet et trækdyr. Det er som et æsel eller en kamel, der slæber rundt på andres byrde. Det vil mennesket ikke mere. Det går i sig selv, tager sit liv på sig og gør sig fri. Det vil være løve. Fri og Herre i eget hus. Dette er et billede på overmennesket. Den stærke leder. Her slutter mange fortællinger, men ikke de allerbedste fortællinger. For en dag vågner løven op og ser at det ikke skaber noget - det fortærer kun. Det må gå i sig selv én gang til og blive noget andet. Det må blive som et barn. Det må ydmyge sig. Komme forbi sig selv og egoet og koble sig ind på en langt større fortælling. (Nietzsche Således talte Zarathustra: 'Om de tre forvandlinger')

JA - det handler om at skabe ekstraordinære resultater - det handler ikke om at være et ekstraordinært menneske.

onsdag den 20. februar 2013

Hvad er det blivende element i en organsiation - og hvordan gøres det stærkere?

Jeg har i dag haft en interessant samtale med to HR-chefter fra DONG Energy om det blivende element i en organisation.

Er det forretningsmodellen? Er det ledelsen? Er det bygningerne? Er det teknologien? Er det medarbejderne? Er det styresystemerne? Er det firmanavnet? Er det logoet? Er det patenterne?

Nej vel. Alle disse ting kan skiftes ud med tiden.
Der er noget andet til stede i organisationer, som er af en mere langsigtet karakter, som er meget væsentlig, men ikke særlig håndgribelig.

Det er virksomhedens værdier, historie, grundlæggende antagelser, kultur og brand. Her har vi fat i noget som overlever chefer, organisationsændringer, frasalg, fussioner og nye domiciler.

Virksomhedens værdier og historie er ikke noget, der ikke kan ødelægges, men det er noget, der kan tage årtier at bygge op.

====

Spørgsmålet er hvordan vi gør dette stærkere? Hvordan kan vi arbejde med organisationskulturen, så den bliver mere robust, så medarbejdere og ledere bliver mere robuste - både professionelt og menneskeligt...

Det handler om at skabe en øget bevidsthed om historien og værdierne. Det handler om at chefen må op på ølkassen og fortælle sin fortællingen. Det handler om at investerer i organisationskulturen.

Mon ikke der gemmer sig en sand resourvare af passion, engagement, kreativitet og livsmod i enhver organisation, som bare venter på at blive forløst...

mandag den 4. februar 2013

Ny film om Hannah Arendt

En ny biografisk film om den politiske filosof Hannah Arendts liv har fornyelig haft premiere i Tyskland. Det er en film jeg glæder mig til at se. Hannah Arendt er en stor tænker, der fortjener større opmærksomhed herhjemme.


Se traileren til filmen her: Youtube.
Læs mere om filmen her: (IMDb)
Læs mere om Hannah Arendt her: Wikipedia (dk) (en)

lørdag den 2. februar 2013

Tillid som konkurrencefordel

Danmark ligger på en førsteplads på tillidsbarometeret.  Vi er det land i verden, hvor den mellemmenneskelige tillid og tilliden til institutioner som staten, politiet, domstolen, embedsmænd ect. ligger allerhøjst.

Ifølge professer Gert Tinggaard Svendsen fra Aarhus Universitet medfører et højt tillidsniveau i samfundet:
  • et lavt behov for kontrol, styring og regler
  • at opgaver kan uddelegeres
  • at aftaler kan indgåes muntligt uden kontrakter og kontrol
Et højt tillidsniveau medfører kort sagt et lavere ressourcetræk. Tillid er en vigtig konkurrenceparameter, som vi skal værne om.


For tillid hviler altid på et skrøbeligt fundament. Det er let at ødelægge, og svær at opbygge. "Vi har i dette samfund et vækstlag af tillid som vi skal passe på." siger Jørgen Carlsen, forstander på Testrup Højskole. "Danmarks åndelige grundlag er tillid" fortsætter han... "vi er en nation der er grundlagt på ånd".

Hvor kommer tilliden fra. Professer Tinggaard Svendsen peger på en lang historisk tradition. Han peger på Grundtvig, højskolebevægelsen, andelsbevægelsen, protestantisk etik mv.

Tillid eller tilsyn?
Et samfund kan ikke bygge på retsprincipperne alene: "Det er ikke nok, at betale sin skat og holde landets love. Vi er nogle der mener, at det også ville være godt, hvis vi samtidig ville hinanden det godt...." (Jørgen Carlsen).

Hør selv:
P1, Krause på Tværs: Den store bundvendig (24/12/2012)

Læs selv:
Gert Tinggaard Svendsen, Tillid. Tænkepauser 4. 2012. Arhus Universitetsforlag: (e-bog)

citater fra bogen:
  • "Min tanke var, at danskernes sociale tillid til andre måske er et enestående råstof. En guldgrube, der kan forklare, hvorfor vi er blevet så rige og lykkelige, som vi er." (s14)
  • "tillid er Danmarks usynlige brændstof, der giver ekstra opdrift" (25)
  • "Danmark har tradition for selvorganisering på arbejdet, hvor man i vid udstrækning stoler på, at folk gør deres arbejde" (s69)
  • "...produktiviteten og kvaliteten af arbejdet er højere, når virksomheder viser tillid til de ansatte. Arbejdsmiljøet bliver bedre, og sygefraværet falder." (s71)
Læs mere her: http://da.unipress.dk/udgivelser/t/tillid/

fredag den 1. februar 2013

En stor kanon...


Robert Storm Petersen: En kanon kan godt være en kanin, der er stavet forkert.

SMIL