fredag den 30. august 2013

Er du i dit es i dag?

Når vi taler om at et menneske virkelig er og folder sig ud som sig selv, siger vi, at vedkommende er i sit es.
At være i sit es har dog ikke noget med trumf i et kortspil at gøre. Es kommer af esse, som er latin for: at være.  At være i sit es betyder derfor at være i sin væren - at være sig selv, at være identisk med sig selv, at være samtidig med sig selv: dvs både et subjekt og en eksistens. Man er hverken fremmed eller fortabt i sig selv, når man er sig selv.
At eksistere betyder at træde frem, at blive synlig. At træde i eksistens er at træde frem fra sin egen anonymitet og være og blive sig selv. Det er at gå fra at være iagttager til at være deltager i sit eget liv. Det liv er både en gave og en opgave.
Frit efter Peter Thielst, Man bør tvivle om alt - og tro på meget, Det lille forlag, 2002 s.314f.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar